Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Kære bagland, kan I få begge dele?

DBI ridder på mindst to heste: vi udbyder via FIUC-DK en teologisk uddannelse, og vi udvikler ressourcer til kirkens arbejde. Men er det en god strategi?

Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch 

For et par uger siden var jeg på ph.d.-kursus på Menighetsfakultetet i Oslo. Blandt de øvrige deltagere var en kollega fra Fjellhaug, som jeg havde flere interessante samtaler med.

Vi snakkede en del om vore institutioners profiler, relationerne til andre institutioner og til baglandet. I den snak kritiserede han sit bagland for at ville have to uforenelige ting: en teologisk uddannelse, der udbydes på baggrund af undervisernes forskning og en lavpraktisk/praksisnær uddannelse, som hele tiden sigter på kirkens arbejde.

Problemet er, at når underviserne skal kvalificere sig akademisk, så er det for de fleste forskere ikke muligt at beskæftige sig med praksisnære emner. Ganske enkelt fordi forskningsemner ikke alene er noget, man vælger selv. Man er nødt til at vide, hvad der rører sig, hvor trenden er, hvor der er huller i vores viden osv. Og da uddannelsens kvalitet og godkendelse afhænger af forskningen, så vil underviserne uundgåeligt bruge en del krudt på at arbejde med emner, som baglandet finder mindre relevante.

Derfor giver CTIP mening

På DBI har vi i mine øjne en lignende udfordring. Alle undervisere brænder for kirkens liv, og vi ønsker alle, at vores forskning skal komme mange til gode. Men vi er også underlagt krav om forskning, for det er den måde, vi bliver vurderet på, når statens organer kigger os i kortene.

Til en vis grad må vi altså vælge, hvad der er vigtigst: at kunne tilbyde en præsteuddannelse, hvis undervisning bygger på forskning, eller en mere praktisk uddannelse, der ca. ser stort på formelle krav og orienterer sig mere målrettet mod praktisk teologi.

Det er ikke sikkert, mange i baglandet kender til denne problematik. Men den er nærværende hver eneste dag. Af samme grund synes jeg, CTIP giver så god mening. For her er vi dedikeret til den praksisnære teologi. Det betyder, at vores undervisere kan reservere en mængde tid til smal forskning, der kvalitetssikrer vores uddannelse, og en vis mængde tid til at omsætte forskningen til praktisk teologi.

Hvad min kollega fra Fjellhaug egentlig har brug for, er altså et CTIP.