Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Som fodbold, så bibellæsning (!)

Jeg ser færre og færre hele fodboldkampe, ligesom jeg læser mindre og mindre i Bibelen. Der er noget galt ...

Som fodbold, så bibellæsning (!)

af ph.d.-studerende og adm. leder af CTIP Michael Agerbo Mørch

Den unge idéhistoriker, Oscar Rothstein, er ved at udvikle sig til en af kongerigets dygtigste fodboldskribenter. Jeg har igennem flere år fulgt hans indsigtsfulde longreads på diverse platforme, og på det seneste har han haft en række perspektivrige artikler på Zetland.dk.

Har vi glemt, hvordan man ser fodbold?

Tilbage i februar skrev han artiklen “Aldrig har der været mere snak om fodbold. Men har vi glemt, hvordan man ser det?” (13.02.2018).

Her skriver han:

Jeg kender det selv, og når kampene endelig bliver set i deres fulde længde, er det ofte med en computer i skødet eller en telefon i hånden.

Det er et aktivt valg, når jeg vælger at koncentrere mig om kampene, for som udgangspunkt skal jeg lige tjekke, hvad folk skriver på Twitter, hvad diverse apps, der indsamler og sorterer statistik fra kampene, fortæller, og hvad der er af fodbold dagen efter. Af og til forsvinder jeg mentalt så meget væk fra kampen, jeg rent fysisk sidder og ser, at jeg er nødt til at se højdepunkter bagefter for at kompensere for mine koncentrationsbrister.

Det er jo helt grinagtigt, men også pivforfriskende med den ærlighed.

Gælder det også bibellæsning?

Rothsteins artiklen skal ikke nuanceres meget, for at det minder om min personlige bibellæsning. Jeg beslutter mig for at læse en tekst, hvorefter jeg hurtigt går i gang med at tjekke krydsreferencer, læse kommentarer, finde artikler, bøger, lydfiler med prædikener og undervisning, tjekke blogs og – ja – sågar twitter.

Nogle gange kan der gå uger fra, at jeg har læst en passage i Bibelen, til at jeg vender tilbage efter mine opdagelsesrejser ud i sekundærlitteraturen. Det var ikke just meningen. Positivt skyldes det nysgerrighed og en længsel efter at finde sandheden i Ordet. Men negativt afspejler det nok en mistillid til, at jeg faktisk møder den levende Gud i teksten. At Bibelens ord er levende, og at Gud faktisk åbenbarer sig selv i Ordet.

Det er én af de allervigtigste teologiske pointer: ligesom Gud er reelt tilstede som mennesket Jesus Kristus, ligesom Gud er reelt tilstede i nadveren som brød og vin, ligeså er han reelt tilstede i sit ord, når han ved Helligånden åbner mit hjerte og skaber tro og liv der.

Selvom der er mange af gode indsigter at få fra diverse teologiske hjælpemidler, og selvom vi skal gøre flittigt brug af disse ressourcer, så er der ingen god vej frem, som ikke går igennem en flittig og frimodig læsning af teksterne selv.