En teologi om arbejde

En teologi om arbejde

Det er på høje tid, at vi arbejder med en "teologi om arbejde". Hvem vil hjælpe?

Margrethe Bang Rye Kofod,  

Af ph.d.-studerende og adm. leder af CTIP Michael Agerbo Mørch

Igennem længere tid har det frustreret mig: hvordan skal jeg forholde mig til buddet om at holde sabbat?

Hvornår er der hviledag?

Jeg har ikke nørdet det, men jeg ved, at der er ret stor uenighed om det blandt bibeltro teologer. Nogle hævder, at vi skal overholde sabbatten punktligt, dvs. at vores ugentlige fridag skal være lørdag. Andre hævder, at søndagen er blevet vores sabbatsdag, for selvom det egentlig er ugens første dag, så er det opstandelsesdagen og dermed en festdag. En tredje grupper hævder, at vi ikke længere er forpligtet på at holde sabbat, men det viser en god tommerfingerregel for forholdet mellem arbejde og hvile.

Hvad skal jeg lave?

Et andet spørgsmål er så: hvad skal man lave på en sabbat (forudsat at vi skal holde den)? Skal man kun foretage sig åndelige aktiviteter som kirkegang og andagtsliv? Skal man besøge folk, fordi dagen er givet til fællesskab? Eller må man lave, hvad man vil, så længe det giver rekreation? Hvis det sidste er tilfældet, så er det ikke så meget hvile som “stilstand”, men hvile som “tilstand”, man søger. Hvis man fx genoplader sine batterier ved havearbejde, må man så gøre det? Eller hvis man virkelig kan hjælpe andre praktisk, så de får mere overskud til ugen, som kommer, er det så forkert?

Moderne tid

I ca. hundrede år har vi vænnet os til, at arbejdsmarkedet er åbent for begge køn. Ikke nok med det, de fleste af os tager også et arbejde, som er rammesat af nogle vedtagne regler (37 timer pr. uge, 5 ugers ferie + 5 feriefridage pr. år).

Så vidt jeg kan se, betyder det, at vi har fået en mere klart opdelt hverdag mellem arbejde og hjem, end tilfældet var, da flest boede og arbejdede samme sted. Men nu arbejder de fleste ude af huset, hvorfor diverse forpligtelser skal varetages efter arbejdstid, så man reelt har en arbejdsuge, der er væsentligt over 37 timer – de sidste mange timer er bare “frivilligt”!

I GT er der givet seks dage til arbejde og én dag til hvile. Men hvordan spiller det sammen med den nuværende arbejdsuge på ca. 4,5 dage – plus den udefinerbare ad hoc-mængde, der altid er derhjemme? Og når vi ved fra undersøgelser, at mange mennesker oplever stress, fordi de skal nå så meget i deres fritid (!), så kan man spørge, om forholdet mellem arbejde og fritid egentlig balancerer. Måske holder vi for meget fri?

Presserende at gennemtænke spørgsmål

Så vidt jeg kan se, så er en teologi om arbejdet, hvor nogle gennemtænker alle disse spørgsmål – og sikkert mange, mange flere – helt presserende. Vi arbejder stort set alle sammen, og vi skal derfor alle sammen finde den sunde balance mellem arbejde, fritidsarbejde, fritid, hvile og kirkelige aktiviteter. Og det skal sættes i forhold til prioriteringer i kald (åndelige, familiære, arbejdsmæssige osv.).

Eller sagt på en anden måde: igennem en lang årrække har vi været nødt til at fokusere meget på rammerne for vores kristne arbejde, da folk tidligere overprioriterede tjenesten. Men hvem siger, at vi har fundet den gyldne balance nu? Og hvad vil det egentlig sige at holde ferie fra sit kald?

Meget få går fri her, og jeg tror, det er afgørende, at vi gør noget nu. En teologi om om arbejde er et eksempel på en problemstilling, hvor teologerne er nødvendige, men hvor de ikke kan løse hele problemet på egen hånd – dertil er arbejdslivet for essentielt og komplekst. Så hvem arbejder med?

URL: https://ctip.dk/en-teologi-om-arbejde/