21/8 Virkelighedsforståelse og menneskesyn

28/8 Skabelse og tempel

4/9 Skabelse

11/9 Gudsbilledlighed og menneskesyn 1

18/9 Gudsbilledlighed og menneskesyn 2

25/9 Gudsbilledlighed og menneskesyn 3

2/10 Kønsidentitet

9/10 Arbejde og hvile

23/10 Klima og bæredygtighed

6/11 Mytebegebet

Al undervisningen foregår fra kl 16-18.

Tilmeld dig eller se mere om kurset her: https://ctip.dk/menneske-i-guds-verden/

Forrige

• 28. maj. - Gammel testamente kursus i dit tempo
• 25. jan. - DBI’s Center for Teologi i Praksis udvider sine aktiviteter
• 14. jun. - Ny undervisningsassistent i CTIP
• 11. jan. - Hvordan bruger jeg GT-tekster i gudstjeneste og forkyndelse?
• 04. dec. - Den teknologibevidste familie. En interviewanmeldelse

Find flere

Igennem flere år har vi kunnet tilbyde Gammel testamente læsning på et år. Læsningen er gået rigtig stærkt, men nu kan du fra august 2023 fordybe dig i Gammel Testamente hvor kurset kan læses over 3 år, da det deles i 3 dele. Det er dog stadig muligt at vælge at læse alle 3 dele over et år hvis man ønsker dette.

Læser du Det Gamle Testamente på 3 år med en del om året, er vores officielle læsedage mandag, onsdag og fredag. Du læser ca 40 af årets 52 uger og der vil derfor være lagt ferie ind i læseplanen, der tager udgangspunkt i at du starter læsningen til august. 

Det er også muligt at bruge en alternativ læseplan hvor du læser hver dag i 365 dage, så du på et år arbejder dig igennem alle 3 kursusmoduler.

På hver læsedag vil der være en kort tekst om de kapitler vi læser, reflektionsspørgsmål og ugens salme som du kan læse og bede med link til den tekstnære oversættelse Den Frie Bibel, som blandt andet flere undervisere på Dansk Bibel-Institut arbejder med at oversætte. Undervisning i salmer i bøn indgår på kurset. Der vil også være optagen undervisning til hver bog i Det Gamle Testamente ved professor i Gammel Testamente Nicolai Winther-Nielsen. Endelig er der henvisninger til interessante ting udenfor kurset, så som en artikel eller en optagelse af anden relevant undervisning. De over 1000 spørgsmål til det samlede kursus, kan besvares på kurset så du kan dele dine refleksioner med andre kursusdeltagere, hvis du ønsker det.

Selvom kurset er selvstudie, vil der blive arrangeret spørgetimer af og til ved Dansk Bibel-Instituts Gammel Testamente undervisere ved interesse fra deltagerne. Skriv desuden dine spørgsmål til brevkassen eller direkte til GT til tovholderen på kurset, bachelor i i teologi og administrativ leder af CTIP Margrethe Bang Rye Kofod, og få svar på dine spørgsmål.

Det er muligt at opstarte kurset også på et andet tidspunkt af året end august og læse præcis i dit eget tempo, hvor du lægger ferier ind der hvor du måtte ønske det selv. Kontakt Margrethe på mbrk@dbi.edu ved ønske om opstart på et alternativt tidspunkt af året.

Forrige

• 28. maj. - Gammel testamente kursus i dit tempo
• 25. jan. - DBI’s Center for Teologi i Praksis udvider sine aktiviteter
• 14. jun. - Ny undervisningsassistent i CTIP
• 11. jan. - Hvordan bruger jeg GT-tekster i gudstjeneste og forkyndelse?
• 04. dec. - Den teknologibevidste familie. En interviewanmeldelse

Find flere

Online Højskole i kristendom, tilbyder flere kurser for alle interesserede bibellæsere. Første år startede med læsning af Gammel Testamente for omkring 20 deltagere. Nu på 3. år køre der 3 sideløbende kurser og der er 105 tilmeldinger. Det er tydeligt, at der er et stort ønske og behov for bibelundervisning, hjælp til selvstudie og undervisning indenfor forskellige kristne emner i Dansk Bibel-Instituts bagland og blandt kristne i Danmark generelt. En stor styrke ved kurserne er det online element der sikrer, at DBI rykker tæt på ved at være tilgængeligt for alle med en computer eller smartphone til rådighed på tværs af Danmark.

CTIP vil i det kommende år udbygge sine online kurser med flere nye tilbud til bibellæsere, og der vil også blive kurser der specielt målrettes prædikanter og præster.

Desuden ønsker DBI gennem CTIP at styrke religionspædagogik og har indledt et samarbejde med de to religionspædagoger Ninna Vestergaard Braüner og Birgitte Kjær, og det er muligt at indgå aftaler om foredrag, kurser og undervisningsforløb for interesserede skoler, menigheder eller forældregrupper. De to religionspædagoger tilknyttes også gerne i konsulent forløb.

Relateret

• 17. jan. 2020 - Lidt om Michel Houellebecq og troen
• 28. jun. 2019 - Andagtsliv som tvivler
• 31. okt. 2018 - Kære bagland, kan I få begge dele?
• 11. okt. 2018 - En lille TV-reklamehistorik – og kirken (!)
• 10. jul. 2018 - Jeg mødte kristne, der støttede Trump og savnede apartheid

Find flere

Margrethe Bang Rye Kofod er bachelor i teologi ved DBI og jordemoder på Rigshospitalet. Derudover er hun ny, frivillig undervisningsassistent i CTIP. Margrethe har allerede erfaring som undervisningsassistent efter at have været assistent for professor Nicolai Winther-Nielsen i DBI’s store satsning Din Bibelundervisning Online, læst korrektur på bog og artikler samt hjulpet med sidemandsoplæring og modulbygning på online Hebraisk.

Margrethe er 40 år, mor til en søn på 9 år, og hun brænder for arbejdet på Din Bibelundervisning Online:

”Det netop er sådan et tilbud, jeg drømte om, da jeg efter en lang årrække borte fra Gud igen blev kristen og gerne ville genopfriske alt det jeg havde lært som barn og ung på et godt fagligt niveau.”

Det håber hun nu kan blive til virkelighed for alle – både nye og erfarne kristne – der ønsker at sætte tid af til at øge deres viden om Bibelen og centrale emner, men som af forskellige grunde ikke har mulighed for at tage et år på højskole eller læse en bachelor på DBI.

Margrethe ser en sammenhæng imellem sit arbejde på kurset og de andre opgaver hun er involveret i som undervisningsassistent, og den type arbejde hun ønsker at udføre for Guds riges sag, når hun engang bliver færdig som teolog. Hun er derfor glad for at få en masse praktisk erfaring undervejs, samtidig med at hun glæder hun sig over at kunne bidrage til DBI’s arbejde.

Hos CTIP er vi glade for at kunne tilknytte Margrethe i en mere formel stilling og kunne drage nytte af hendes store kompetencer og arbejdsiver.

Relateret

• 31. okt. 2018 - Kære bagland, kan I få begge dele?
• 05. apr. 2018 - Livsforvandlende bibellæsning

Find flere

Kirkeårets GT-læsninger er fyldt med profeti, dra­ma, poesi og teologi. De fortje­ner en større plads i guds­tjen­esten og i forkyndel­sen.

DBI tilbyder derfor som noget nyt et forløb med 1 times gennemgang af næste søndags GT- læsning samt en refleksion over dens forkyndel­ses­mæssige potentiale hver uge:

• Hver uge belyser vi GT-teksterne ud fra eksegetiske, kulturhisto­riske og homiletiske overvejelser, og vi lægger op til fælles samtale mellem un­der­visere og deltagere.
• Undervisningen foregår online varer 1 time.
• Kurset er for præster og forkyndere. Det er tænkt som inspiration til prædikenskriv­ning­en.
• Det er ikke nødvendigt at forberede sig før undervisningen, men det anbefales, at man har læst GT-læsningen på forhånd – evt. på hebraisk.

Undervisere:

• Christian Canu Højgaard, adjunkt i GT
• Jens Bruun Kofoed, professor i GT
• Nicolai Winther-Nielsen, professor i GT

Praktiske oplysninger:

• Hver tirsdag kl. 9.00–10.00
• Forårssemester: Uge 1–21 2021
• Efterårssemester: Uge 35–51 2021

Kontakt Christian Canu Højgaard, hvis du vil vide mere cch@dbi.edu

Priser:

Et semester: 3000 kr. To semestre: 5.000 kr.
Tilkøb af ekstramateriale på Moodle: 500 kr.
De to første uger er gratis. Derefter udsendes der et betalingslink.

Tilmelding:

Du tilmelder dig herunder, og efter to undervisningstimer sender vi dig et betalingslink.

Forrige

• 28. maj. - Gammel testamente kursus i dit tempo
• 25. jan. - DBI’s Center for Teologi i Praksis udvider sine aktiviteter
• 14. jun. - Ny undervisningsassistent i CTIP
• 11. jan. - Hvordan bruger jeg GT-tekster i gudstjeneste og forkyndelse?
• 04. dec. - Den teknologibevidste familie. En interviewanmeldelse

Find flere

Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch

Interviewserie

I en lille serie her på CTIP-bloggen interviewer jeg en række forfattere om deres nyligt udkomne bøger. De får 10 spørgsmål, som de skal svare kort på. Spørgsmålene omhandler bogens baggrund og indhold, og målet er at skabe lidt appetit på de spændende titler.

Forfatter

Det er amerikanske Andy Crouch, der har skrevet bogen Den teknologibevidste familie. Han er musiker, forfatter og foredragsholder. Men her har jeg fået Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF Kirke & Medier til at svare på 10 spørgsmål, fordi der er lidt forskel i amerikansk og dansk kultur.

Bogen

Bogen ønsker at skabe kritisk bevidsthed om vores brug af medier i familien. Gennem 10 pointer udfolder Crouch en analyse af teknologiens rolle i samfund og familie og kommer så med indspil til, hvordan man kan skabe bedre medieforbrug. Det er bevidst høje idealer, men hvert afsnit afsluttes med et virkelighedstjek, hvor Crouch ærligt beskriver, hvordan det så udleves i hans familie.

Bogen kan købes hos Forlagsgruppen Lohse til 199,95 kr.

1. Hvad er dit umiddelbare indtryk af bogen og dens aktualitet?

Bogen lægger sig i slipstrømmen på mere videnskabelige udgivelser om digitaliseringens udfordringer og er på alle måder topaktuel. Efter at vi i Danmark gennem årtier har været nogle af verdens mest teknologibegejstrede samfund, er tendensen ved at vende. Vi er blevet opmærksom på, at digitalisering og brugen af skærme – særligt blandt børn – ikke er helt uproblematisk, og vi har fået et langt mere nuanceret syn på teknologien end tidligere. Bogen her knytter fint til ved denne udvikling og giver os nogle helt konkrete råd til, hvordan vi kan leve i bedre harmoni som familier, hvor skærmene jo fortsat er en del af hverdagen.

Crouch fokuserer på, at familien skal være et sted, der fremmer ”visdom og mod”.

2. Hvad mener han med det?

Jeg kan faktisk ret godt lide disse to begreber, da de meget fint beskriver, hvad vi mennesker har brug for i en moderne verden. Crouch understreger, at vi som familier har brug for visdom til at træffe de rigtige valg i livet. Det gælder alle former for valg, men det gælder ikke mindst de valg, vi bliver nødt til at træffe, når vi skal sætte rammer om familiens brug af skærme. Og visdommens vigtige følgesvend er modet. Modet til at turde træffe valg, som måske ikke er mainstream i vores moderne samfund. Ja, nogle af vores valg vil af andre blive set som urimelige begrænsninger af fx børnenes udfoldelsesmuligheder. Så det handler om at træffe gode og modige valg baseret på visdom. Og kærlighed.

3. Hvilket af de 10 råd anser du for det bedste? Og rammer nogen ved siden af skiven?

Jeg er i særdeleshed glad for det andet af de 10 råd: Vi skal skabe rum. For mig at se er det nøglen til at ændre familiens vaner, så skærmene fylder mindre og andre aktiviteter fremmes. Det handler om at gøre andre aktiviteter lige så let tilgængelige som de digitale. Jeg havde en hel vinter samlesæt stående fremme på et bord i kælderen, og det gjorde, at min teenagesøn og jeg hver dag sad og byggede modelfly og fik snakket om alt muligt i stedet for, at han satte sig op til computeren og forsvandt ind i en digital verden. Afsnittet Samkørsel og samtale er mindre relevant i min verden, da vi valgte at opmuntre vores børn til at cykle til flest mulige aftaler. Her tager forfatteren nok også udgangspunkt i en typisk amerikansk virkelighed, hvor bilen spiller en markant større rolle. Men rådet er ikke dårligt af den grund.

4. Hvad er hans idé med at fylde hjemmets centrale rum med ting, der fremmer aktivt engagement?

Den store udfordring med skærme er, at de kræver vores opmærksomhed døgnet rundt og er så forbistret let tilgængelige. Et swipe, og du er på! Det er næsten umuligt for det, man kan kalde klassiske eller gammeldags aktiviteter, at hamle op med. Men det er ikke umuligt. Så det handler om, at man giver plads i hjemmet til de aktiviteter, man gerne vil fremme. Hvis børnene skal bruge mere tid på at lave perleplader, så nytter det ikke noget, at materialerne absolut skal pakkes væk og stilles ind i et skab inden aftensmaden. Der skal være plads til, at aktiviteten kan blive liggende fremme, så den er klar, når børnene kommer hjem fra skolen også dagen efter. Det giver rigtig god mening, tænker jeg.

Crouch nævner, at børnene kan betale en social pris for forældrenes idealisme (fx at børn ikke vil have en legeaftale med én, der ikke må spille computer).

5. Hvad tænker du om det?

Jeg hørte engang en klog mand sige, at forældre ikke har krav på at være populære! Det synes jeg er godt sagt. Som forældre skal vi træffe de valg på egne og familiens vegne, som vi mener er de rigtige. Det kan sagtens betyde, at børnene ikke får det helt, som de helst ville have det, og at de måske også betaler en pris for disse prioriteringer. Personligt er jeg af den opfattelse, at sådan må det være. Vi valgte skyde- og krigsspil fra i vores hjem, og det var vores søn da træt af til at begynde med. Men jeg spillede så til gengæld bilspil med ham, og det havde vi det sjovt med. Og vi forklarede ham i øvrigt også, hvorfor vi traf det valg. Han har sikkert spillet skydepil sammen med vennerne andre steder, men han kendte vores begrundelse for fravalget og respekterede det i et eller andet omfang. Det er for let at bruge andre som undskyldning for at træffe dårlige valg.

6. Hvordan sætter Crouch sit projekt i forhold til troen på Gud?

Crouch har en meget klar prioritering af, at Gud er vigtigst i vores liv. Det betyder også, at vi altid skal spejle vores valg og aktiviteter ind i Guds ønske for os mennesker. Hvis vi bruger vores tid på ting, som ikke er gode for os, skal vi finde visdom og mod til at ændre vores vaner. Selvom familien Crouch ifølge bogen er meget bevidste om dette og måske også tegner billedet af et ideal, som mange af os nok vil have svært ved helt at leve op til, så glæder jeg mig over, at han igen og igen viser os, at Gud skal være nummer et i vores liv. Det har været godt for mig at blive mindet om. Der er ingen tvivl om, at brugen af skærme er blevet en ny udfordring i forhold til at sætte Gud på førstepladsen, da der jo er så meget andet, der fylder mest i den digitale verden.

7. Hvad er det bedste, vi kan tage med fra fx sociale medier, som ellers får drøje hug i bogen?

Da jeg for fire år siden blev markant mere bevidst om, hvad brugen af skærme gør ved os mennesker, traf jeg selv nogle meget bevidste valg. På sociale medier (Facebook) valgte jeg omkring syv hundrede venner fra og kom ned på de halvtreds, der faktisk betyder mest for mig. Jeg unlikede stort set alt og minimerede min profil i en grad, så jeg jævnligt bliver bedt om at færdiggøre den! Men det har givet langt mindre flimmer i min hverdag. Jeg har stadig stor glæde af at være på Facebook, men mediet fylder markant mindre, end det gjorde tidligere. Så brug de sociale medier til at være social med dem, du virkelig gerne vil dele liv med – og sortér alt det andet fra! Så tænker jeg, at sociale medier giver mening.

Hvad tænker du om hans forståelse af hviledagen, hvor han fx anfægter, at man ser fodbold eller går til koncert eller på restaurant, fordi man så udnytter andres arbejde? Han skelner også mellem arbejde og hvile vs. slid og fritid.

8. Er hans fritidsbegreb for kritisk?

Ja, det synes jeg, at det er. Men jeg vil også gerne give plads til, at andre tænker anderledes, end jeg selv gør. For mig er det vigtigt med hviledage, men både min kone og jeg arbejder af og til i weekenderne og kan derfor ikke tænke helt så firkantet. For mig er det vigtige budskab her, at vi skal huske at koble af og lade op. Så jeg handler fx ikke om søndagen og tænker også meget over, hvad jeg bruger min tid på derhjemme. Idéen om at have en skærmfri time hver dag, en skærmfri dag hver uge og en skærmfri uge hvert år tiltaler mig rigtig meget, så den tanke vil jeg gerne arbejde videre med.

Crouch har interessante pointer ang. børnefjernsyn, der er skabt til at fængsle opmærksomheden med hurtige billeder og pangfarver.

9. Hvis man gerne vil lære børn at have et kritisk, men aktivt forhold til medier, hvordan skal man så bruge den slags indsigter konstruktivt (og dermed ikke blot slukke)?

Der er for mig ingen tvivl om, at både tv, computerspil og sociale medier arbejder benhårdt på at fange mest muligt af vores opmærksomhed hver eneste dag! Det er jo det, de lever af: At vi bruger dem! Og her skal vi passe rigtig godt på særligt de mindste børn. Min opfordring er, at man holder skærmene væk fra børnene i deres første 3-4 leveår og så langsomt introducerer dem til den verden, ved at man ser lidt ad gangen og gør det sammen med børnene. De skal da lære at bruge skærme, men de skal ikke gøres afhængige, og det kræver meget bevidste forældre, der virkelig tør sætte gode rammer. Det er det, vi i KLF, Kirke & Medier kalder mediemod. Så ligesom med så meget andet må vi som forældre engagere os og være gode rollemodeller.

Crouch’ bog er et opråb, så vi ikke bevidstløs driver med tidens udvikling.

10. Har kirken en kollektiv og kulturel opgave her, og bliver den pt. forsømt?

Det er først og fremmest forældrene, der har en opgave her, men jeg kunne godt tænke mig, at kirken tog et større ansvar og hjalp forældrene til at træffe de gode valg og sætte de gode rammer særligt omkring brugen af skærme. Det kan kirken jo gøre ved at oplyse og vejlede fx ved at afholde foredragsaftner og undervisning for forældrene, hvor mediebrugen sættes ind i en kristen kontekst. Det er jo faktisk ikke let at være rollemodeller og skabe optimale rammer omkring et familieliv, så jeg kan kun opmuntre kirker af enhver art til at træde i karakter og give familierne al den støtte og hjælp, de kan!

Relateret

• 29. aug. 2018 - Måske sku’ jeg bli’ mormon?

Find flere

Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch

Interviewserie

I en lille serie her på CTIP-bloggen interviewer jeg en række forfattere om deres nyligt udkomne bøger. De får 10 spørgsmål, som de skal svare kort på. Spørgsmålene omhandler bogens baggrund og indhold, og målet er at skabe lidt appetit på de spændende titler.

Forfatter

Jacob Munk er stud.theol. på Menighedsfakultetet i Aarhus. Han har skrevet bogen En langt bedre vej om kønsdebatten og Bibelens syn på seksualitet. Han er desuden medvært på podcasten Eftertanke.

Bogen

Livets træ. At se Gud i evolutionen er udgivet på Forlaget Semper, et nystartet mikroforlag af folkene bag podcasten Eftertanke. Bogen er inddelt i tre dele. Første del er en gennemgang af evolutionsteorien, hvor Munk i selskab med biologen Cæsar indfører i de væsentligste aspekter af teorien og svarer på de hyppigste indvendinger. Anden del handler om teologi, hvor fokus særligt er på 1 Mos 1-3, men også mange tekster i NT, der taler om skabelse, Adam, opretholdelse og mange andre ting. I tredje del kritiseres den filosofiske evolutionisme, som forsøger at bruge evolutionsteorien til at forstå alt i menneskelivet, såsom etik, kunst, mening med livet osv.

Køb bogen til 229 kr. på forlagets hjemmeside, hvor der er flere informationer om bogen (fx indholdsfortegnelse).

Først og fremmest et stort tillykke med en spændende, velskrevet og udfordrende bog, der er et godt indspark til en vigtig debat.

1. Hvad har været din motivation til at skrive bogen?

Mange tak! Jeg havde ærligt talt aldrig troet, jeg skulle skrive en bog om det her emne. I starten af året begyndte jeg at nedskrive mine tanker om emnet, mest af alt for at tænke det igennem selv. Vi tog det tillige op i podcasten Eftertanke, som jeg er en del af, og det udløste slet og ret en lavine af reaktioner. Det var fantastisk at opleve! Det gik op for mig, at vi havde fået italesat et standpunkt, som ikke havde været repræsenteret i den danske debat, og som jeg følte, der var brug for. Derfor besluttede jeg, at den her bog skulle ud.

Som du gentagne gange skriver, har kristne bakset med emnet i mange hundrede år – og mange forskere bruger hele liv på emnet, uden at de nødvendigvis finder fast grund under fødderne. Tidligt i din karriere lægger du nu vægt bag én tolkning og forsøger at skære kagen, selvom dit syn kan anses for kontroversielt i de kirkelige sammenhænge, du kommer i.

2. Hvad har overbevist dig?

Ja, og de forskere har jeg den dybeste respekt for! Jeg har aldrig tænkt, at den her bog skulle kunne konkurrere med Jens Bruun Kofoeds værker f.eks. Den ydmyghed og saglighed, der følger af års forskning, kan jeg ikke hamle op med. Min bog er mere tænkt som en debatbog fra en ung, nysgerrig sjæl. Personligt elsker jeg at læse bøger, der har den der ungdommelige nerve af energi, opdagelseslyst og autoritetsopgør – også selvom det betyder, at nogle af argumenterne måske ikke er helt bullet proof. Det er en del af charmen.

 Du bruger synsmetaforen, at ”se” Gud i evolutionen, en del.

3. Hvor grundigt skal man kigge for at se Ham?

Ja, mange af os har nok brug for et par nye briller for at kunne se ham dér. Vi har været vant til at kigge igennem de briller, der har set evolution som en uskøn, brutal og gudløs proces. Det er ateismens briller. Jeg vil hævde, at vi også kan tage et sæt briller på, hvor evolutionen passer perfekt på den Gud, vi møder i Kristus: Han, som kunne klare alt med et fingerknips, men som foretrækker at give afkald, bøje sig ned og tålmodigt arbejde gennem sine skrøbelige skabninger. Er det overraskende, hvis han skulle ønske at skabe dyrelivet gennem en evolutionær proces?

 Du trækker på et bredt felt af viden – videnskabelig, teologisk, filosofisk, litterær. 

4. Hvad har udfordret dit eget udgangspunkt mest i processen med bogen?

Jeg synes klart, det vanskeligste var at finde en god måde at behandle Adam-figuren på. I Første Mosebog ligner han for mig mest en mytisk arketype, men hvad skal man så stille op, når de senere kanoniske skrifter synes at behandle ham som en historisk person? Det spørgsmål skal have lov til at være vanskeligt. Jeg har givet et bud på, hvordan en arketypisk læsning kan give et sammenhængende svar, men jeg er åben for, at der kan findes bedre modeller.

Tolkningen af bibelteksterne som myter eller tempeltekster anklages af nogen for at være påført teksten på grund af videnskabeligt pres, altså som tolkninger, der aldrig ville været fremsat, hvis ikke evolutionsteorien pressede eksegeterne til det.

5. Hvad tænker du om den tolkning?

Jeg forstår bekymringen, men jeg tror ikke, det er rigtigt. Allerede Augustin og Origenes mente, at de seks dage måtte være Gud, der i et symbolsk sprog forsøgte at forklare det uforklarlige. Tværtimod tror jeg, at de fleste af os intuitivt fornemmer teksternes mytiske præg – blot er vi bange for at følge den fornemmelse, fordi vi fejlagtigt har lært at se ”myte” og ”symbolik” som begreber, der står i modsætning til skriftens autoritet. Desuden synes jeg, det er helt okay, at videnskabelige opdagelser kan korrigere vores tolkninger af Bibelen. Naturen er jo Guds anden bog.

I din udlægning af arvesyndslæren forholder du dig ikke til én af de mest centrale tekster, Ef 2,1-3.

6. Hvordan forstår du den tekst?

Ja, det er en enormt interessant tekst! Den taler om, at synden er forårsaget af en gudsfjendtlig magt. Vi møder samme tanke i dødehavsrullerne. Her kan et skrift som 1QS tale om, hvordan Mørkets Engel hersker i verden og lokker selv pagtsfolket i synd. Efter eksilet har jøderne tilsyneladende fået en erfaring af endnu at være i et åndeligt eksil under en dæmonisk magt. Jeg synes, det er et kraftfuldt billede! Det viser desuden, at arvesynden er mere end en biologisk arv, hvilket gør den lettere at forene med tanken om evolution.

Anders Klostergaard Pedersen fra AU plejer at stramme dit indledende citat fra Theodosius Dobzhansky – ”intet i biologien giver mening undtagen i lyset af evolutionen” – ved at sige: ”Intet giver mening overhovedet undtagen i lyset af evolutionen”. Pedersen hævder altså en evolutionisme, som du afviser i dit afsluttende kapitel.

7. Hvorfor finder du evolutionismen så svag?

Nemlig. En vigtig pointe for mig er, at evolution ikke har nogen betydning for vores forståelse af livets mening, skønhed, Gud, godt og ondt osv. Mange ateister tror, evolutionsteorien kan udgøre et nyt fundament for etikken, men man kan ikke gå fra en beskrivelse af biologiske mekanismer til at sige ”sådan bør vi gøre”. Desuden opfører menneskelige idéer sig helt anderledes end gener, og derfor er det naivt at tro, at vi kan forstå kultur ud fra evolutionsteoretiske metoder. For at sige det kækt uddanner de dårlige præster, historikere og politikere på biologistudiet!

8. Står teologien i din udlægning i fare for at blive en lidt postuleret overbygning, som ikke har megen forklaringskraft, men alene har poetisk eller emotionel kraft (og måske en lidt svækket kraft i sekulariseringens tidsalder)?

Det kan du sige, for pointen for mig er netop, at kristendommen ikke er en biologisk teori. Gud har ikke åbenbaret hvilke mekanismer, der virker i biologiske mekanismer. Heldigvis har kristendommen så enorm en forklaringskraft over for andre og vigtigere aspekter af menneskelivet. Til gengæld tilbyder kristendommen et verdensbillede, det gør det meningsfuldt at prøve at forstå naturen. Ja, evolutionsteorien opstod faktisk ud af nogle teologiske diskussioner i 1800-tallet. På den måde er kristendommen uhyre vigtig for naturvidenskaben!

9. De to mest udbredte kritikpunkter af evolutionsteorien er vel ”irreducibel kompleksitet” og ”mangel på evidens for makroevolution”. Hvad er dine svar på disse indvendinger?

Der er overordentlig god evidens for makroevolution! Hvis man eksempelvis sammenligner menneskets DNA med en vidt forskellig art som delfinen, er variationen præcis, som man skulle forvente, hvis den var resultatet af mutationer. Vi har også adskillige genetiske levn fra funktioner, vi ikke længere bruger, såsom evnen til at lægge æg. Irreducibel kompleksitet er et bedre argument, men vi kender i dag til mekanismer, der kan producere komplekse systemer. Eksempelvis kan vi se, hvordan muterede genkopier har bidraget til at frembringe den berømte bakterieflagel.

10. Nu har du skrevet en bog og lagt op til modsvar og videre fordybelse. Hvordan håber du, debatten bliver i årene, der kommer? Hvad skridt drømmer du om, at kirken tager om dette emne?

Jeg håber, vi giver evolution lov til at være, hvad det er: Et spændende emne, som bibeltro kristne kan være uenige om. Jeg håber også, at vi ikke-biologer vil være ydmyge og ikke bilde os ind, at vi kan modbevise 150 års forskningstradition på baggrund af en enkelt bog, vi har læst. Jeg glæder mig til at læse modsvar til min bog og selv blive klogere, for jeg ved godt, jeg næppe har grebet hele sandheden. Frem for alt håber jeg, unge kristne kan forholde sig mere ubekymret til emnet, uden at føle at kristendommens sandhed står på spil.

Relateret

• 03. nov. 2020 - Bibelen på slap line – en interviewanmeldelse, del 1
• 18. jun. 2020 - At se verden med friske øjne

Find flere

Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch

Interviewserie

I en lille serie her på CTIP-bloggen interviewer jeg en række forfattere om deres nyligt udkomne bøger. De får 10 spørgsmål, som de skal svare kort på. Spørgsmålene omhandler bogens baggrund og indhold, og målet er at skabe lidt appetit på de spændende titler.

Forfatter

Henrik Nymann Eriksen er forstander på Luthersk Missions Højskole (LMH) i Hillerød. Han har et stort forfatterskab bag sig og et langt engagement forskellige kirkelige organisationer.

Bogen

Forvandlet ved at se er titlen på denne nye bog fra Credo/LogosMedia. Den handler om kristen helliggørelse, og da det er et stort og vanskeligt emne, berører den desuden mange forskellige aspekter af det kristne liv. Køb bogen her til 149,95 kr.

1. Hvad har været din motivation for at skrive bogen?

Jeg blev spurgt af Credo forlag om at skrive en ny bog om helliggørelse til kristne studerende i vores tid. Jeg kunne genkende behovet, og jeg havde reflekteret, diskuteret og undervist om emnet i mange år, så jeg følte mig klar til at gøre et forsøg. Det var en kærkommen anledning til at samle nogle af de indsigter jeg har gjort undervejs i en bog, som der ovenikøbet var nogle unge kristne, som efterspurgte. Det var motivation nok for mig.

Jeg har hørt megen forkyndelse, der tager udgangspunkt i Agne Nordlander og Ole Modalslis bøger om helliggørelse.

2. Hvad kan din bog, som deres ikke kan?

Nordlanders bog er grundigere og længere og dermed også mere krævende at læse end min. Jeg tror, at flere unge ikke-teologistuderende vil komme igennem min bog. I forhold til Modalslis bog så har den ligget i baghovedet, mens jeg skrev. Jeg ville gerne skrive en ny og opdateret udgave af Modalslis bog. Den kom trods alt første gang i 1950’erne. Jeg har ikke fulgt dens disposition eller på anden måde ladet mig styre af den, men jeg ville gerne skrive en bog om helliggørelse, som kunne være en ny og selvstændig udgave Modalslis “Evangeliet om helliggørelsen”, og hvis den ville få bare noget af Modalslis betydning for sine læsere, vil jeg være glad og meget taknemmelig.

3.     Hvad er helliggørelse og på hvilke måder hhv. ligner og adskiller den sig fra retfærdiggørelse?

Frelsen har både en juridisk og organisk side. Den juridiske side er retfærdiggørelsen, hvor vi frikendes overfor Gud alene i kraft af, at Jesus tog straffen i vores sted. Det er grundlaget for tryghed og frelsesvished. Den organiske side kalder vi også nogle gange for genfødelse. Det handler om, at frelsen også er et nyt liv, som Gud har skabt i os. Det nye liv er som en plante, der spirer frem. Der er mulighed for vækst. Guds ånd virker og sætter sine frugter i os, og de bliver mere og mere modne undervejs. Det er helliggørelsen, og den er en proces. Retfærdiggørelsen er ikke en proces, men en punktuel begivenhed, som vi får del i.

4. Hvordan undgår det at blive enten passivitet eller aktivisme?

Det er svært at lave en fuldstændig dækkende enkel formel for helliggørelsen. Det mest grundlæggende er, at den forandring, som sker i den troende, er Guds værk. Jesus taler selv om, at når vi bliver i fællesskabet med ham, som grenen på vintræet, så bærer vi meget frugt. Det er ikke til diskussion. Det sker, og det er Guds værk. Samtidig møder vi også i NT et element af, at vi selv spiller en aktiv rolle. Paulus formaner fx de kristne i Thessalonika til at gøre yderlige fremgang i indbyrdes kærlighed, samtidig med at han understreger, at det er Gud, som oplærer os i kærlighed. I Rom 12 forener han denne dobbelthed i udtrykket: Lad jer forvandle! Vi kan ikke forvandle os selv – det er Guds værk. Men vi inviteres og formanes til at lade det ske. Hvordan det helt går op kan være svært at udtrykke rent teoretisk, mens det er den praktiske virkelighed, som NT beskriver, at vi er sat i.

5. Vil helliggørelsens frugter være synlige for den enkelte kristne?

Jeg tror, at svaret er både ja og nej. Da en af helliggørelsen mange skønne frugter er ydmyghed, og da vandringen med Jesus gør os stadig mere opmærksomme på, at synden er med i alle ting i vores liv, så tror jeg ikke, at vi selv altid ser de frugter, som Ånden lader vokse frem i vores liv. Men nogle gange kan vi måske alligevel se det, hvis vi ser tilbage på vores liv, og må konstatere, at vi måske er mindre aggressive, end vi har været tidligere. Jeg tror ofte, at andre mennesker lægger mere mærke til vores frugter. Men også her kan det være tvetydigt, fordi vores udgangspunkt er forskelligt. Hvis en person fx er meget temperamentsfuld i udgangspunktet og vokser i tålmodighed, så går der måske lang tid før andre, der ikke kender forhistorien lægger mærke til det. Hvis derimod en person af natur er rolig og tålmodig, kunne nogen tro, at det var vækst i Åndens frugt, mens det såmænd bare er fordi hun er født med et tålmodigt sind.

6. Hvad hvis man ikke kan se frugterne i ens liv?

7. Du skriver om dydskatalogerne i NT. Hvorfor tror du, de er så abstrakte?

Hvorfor ikke give nogle meget jordnære og konkrete bud a la ”giv ti kroner om dagen til en fattig”?

Selvfølgelig kunne det være fint med lidt mere konkretisering. Men det ville også svække dydskatalogernes relevans, fordi konteksten har ændret sig en hel del siden det første århundrede. Samtidig synes jeg heller ikke, at de er så abstrakte, at det er umuligt at forbinde dem med det liv vi faktisk lever. Flere af dyderne handler jo om vores relationer til andre, og der er – efter min mening – ikke så langt til en anvendelse af dem i dag, hvis vi gør forsøget.

Mange af os lever hektiske hverdagsliv med mange gøremål og mange programpunkter.

8. Hvordan kan helliggørelse fylde mere her på en realistisk måde?

Jeg tror, at helliggørelse virkeliggøres i det faktiske liv vi lever. Det betyder, at væksten i kærlighed og de mange forskelige udtryk for kærlighed, som helliggørelsen er, kommer til udtryk i vores arbejdsliv i forhold til kolleger, i vores familier i forhold til børn og ægtefælle, i studiet i forhold til vores medstuderende, i fritiden i forhold til vores venner osv. Helliggørelsens arena er hele vores liv, ikke kun, når vi er i det kristne fællesskab eller når vi har vores stille tid med Gud. Måske kan man få øjnene op for dette ved at begynde sin dag med at bede om, at  jeg i dag må være et redskab for Jesus til at gøre noget godt for de mennesker jeg kommer til at møde.

9. Hvad er dit råd til udmattede kristne i forhold til helliggørelsen?

Husk at du hverken kan eller skal forvandle dig selv! Det er Guds værk. Jesus sagde, at vi skulle blive i ham, og så vil han lade frugterne vokse frem. Lad retfærdiggørelsen være et trygt og sikkert hvilested, og lad så Gud skabe forvandlingen. Når du så mærker drivet til at give efter for opfordringerne til at afspejle Jesu sindelag i forhold til andre, så giv efter for det. Ikke fordi du skal, men fordi du må.

Din bog er meget rig og nuanceret, og selvom du skriver enkelt og klart, er det tydeligt, at emnet har utroligt mange facetter.

10. Hvordan vil du anbefale, at man forkynder om helliggørelse?

Jeg tror, at det er vigtigt, at forkyndelsen om helliggørelsen er forankret det rigtige sted. Det sted er Jesus. Han er jo selv alt det for os, som formaningerne beder os om at være for hinanden. Fx siger Paulus i Rom 15, at vi skal tage imod hinanden, ligesom Kristus har taget imod os. Al sund forkyndelse om helliggørelsen har Jesus som omdrejningspunkt. Vi elsker, fordi han elskede os først (og fremmest!). Når han får lov til at være omdrejningspunktet, så skal vi tale konkret om de forskellige formaninger til det kristne liv. Så bliver det ikke lammende moralisme, for vi gør det ikke for at blive frelst – og Jesus har allerede til fuldkommenhed gjort det mod os, som vi formanes til at gøre for hinanden i al ufuldkommenhed.

Forrige

• 28. maj. - Gammel testamente kursus i dit tempo
• 25. jan. - DBI’s Center for Teologi i Praksis udvider sine aktiviteter
• 14. jun. - Ny undervisningsassistent i CTIP
• 11. jan. - Hvordan bruger jeg GT-tekster i gudstjeneste og forkyndelse?
• 04. dec. - Den teknologibevidste familie. En interviewanmeldelse

Find flere

Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch

Jeg er faldet over en vældig interessant bog, skrevet af den norske teolog Raymond Lillevik. Bogens emne er, hvordan det er muligt at forbinde moderne bibelforskning, der ofte er meget kritisk overfor Bibelens oprindelse og sammensætning, med en kirkelig forkyndelse, der ønsker at pege på Jesus som verdens frelser.

I stedet for at give en traditionel anmeldelse bad jeg Lillevik om at svare på ti spørgsmål, som både introducerer bogen og projektet og kommenterer nogle af de væsentlige dele af indholdet. Jeg har valgt at dele svarene i to blogposter, så tekstmængde bliver fordøjelig. Dette er anden del af interviewet. Læs del 1 her

Bogen koster 300 norske kroner og kan købes fra forlagets hjemmeside:

I bogen stiller du spørgsmålet: ”Er det slik at det vi vet om Bibelen, virkelig tilsier at den er en jordisk autoritet vi kan forhandle med?”

6. Hvad blev dit svar efter endt arbejde?

”Nei.” Vi er ikke i en posisjon hvor vi kan forhandle med Bibelen. Noe annet er at at den Jesustroende er et Guds barn, med alle muligheter til å klage og stille spørsmål når det er noe ved Guds handlinger som frustrerer oss. I denne sammenhengen er jeg dypt takknemlig for Leif Andersens ”Gud, hvorfor sover du?”

Et eksempel på en kompleks udfordring i bogen: ”Det er all grunn til å være kritiske til bibelkritikken av vitenskapsteoretiske grunner, men for å svekke klimaet preget af sannhetsrelativisme og fake news bør man også forholde seg til forskningen som foreligger.” (s. 81).

7. Hvordan gøres det i praksis?

Det kan jeg ikke svare utfyllende på, men Bibelens menneskelige side betyr jo at det vil være ting som forskningen kan finne ut av med rimelig sikkerhet. Men siden forskning er en menneskelig aktivitet, er den også dømt til å kunne ta feil. Eller for å sitere Dumbledore om det å nøste opp fortiden: ”Fra nå av vil vi sammen forlate faktas faste fundament, våge oss ut i minnets mørke myrer og inn i de forskrekkeligste floker av formodninger. Kort sagt, Harry, fra nå av kan jeg ta like formidabelt feil som Humpertus Raap, som trodde tida var moden til å finne opp en heksekjel av ost.’
‘Men de tror De har rett?,’ sa Harry.
‘Visst tror jeg det, men som jeg allerede har bevist for deg, tar jeg feil iblant, jeg som folk flest. Faktisk, om du tilgir at jeg sier det, ettersom jeg er noe flinkere enn folk flest, har mine feil en tendens til å være tilsvarende større.’»[1]

Begrebet ”henologi” er vigtigt i bogen (s. 243).

8. Kan du forklare begrebet “henologi” for lægfolk?

Vel, med fare for å overforenkle: I praksis betyr det at verden og virkeligheten henger sammen, selv når ting virker motsetningsfylt. Motsetninger sammenfaller av og til. I ytterste fall utfordrer dette prinsippet om selvmotsigelse (kontradiksjon), ihvertfall når vi prøver å forstå enheten som ligger bak universet. Altså Gud for den troende, eller ”Det Ene” (gresk ”hen”), for en ikkekristen som Platon. Poenget er å ta inn over seg, at man ikke skjønner alt, men uten å bli likegyldig til sannhet og virkelighet. Virkeligheten finnes og kan forstås, men akkurat som at et vått såpestykke glipper ut av hånda når man klemmer hardt, vil virkeligheten rømme unna når vi prøver for hardt.

9. Hvordan sikrer du sig, at du ikke hænger hele din teologi op på et filosofisk begreb (henologi), som langt fra alle omfavner?

Jeg har prøvd å gjøre det motsatte, altså å la teologien om Jesus forklare Bibelen. Det jeg har prøvd å henge min teologi opp etter, er bibelsteder som 1 Kor 1,18 etc, om korset og åpenbaringen som noe delvis uforståelig og anstøtelig. Jeg opplever at mange troende både før og nå i praksis tenker slik jeg gjør om Bibelen, men uten å gjøre det systematisk. Tilfeldigvis (?) ble læren om Jesus tidlig diskutert med henologiske og platonske begreper, men det endte jo den gang opp med like mye konflikt som harmoni mellom kristen tanke og ikkekristne platonister. De fleste platonister ble jo ikke kristne som Origenes og Augustin. Ifølge Wyller er det dessuten slik at henologi omfavner ”lukkede”, realistiske og logiske virkelighetsforståelser som for eksempel hos Aristoteles, men disse vil på sin side avvise henologi, som ”euthanasi for tanken”, som filosofen Arne Næss sa det. Høres jo nesten litt paulinsk ut det …

10. Kan du forklare, hvordan du mener, at kristologi og bibelsyn uundgåeligt hænger sammen?

Altså, det er jo vanlig å si at det er Jesus som er grunnen til at Det nye testamentet ble til, og dette baserer seg igjen på Det gamle testamentet. Vil man bli kjent med Jesus så gir han oss begge testamentene til dette formålet. Og, det er flinkere folk enn jeg som har minnet på om at hvis Jesus lever, så er Gud i stand til å beskytte overleveringen om ham. Med Jesus som oppstått blir Bibelen enormt viktig. Det jeg i tillegglegger vekt på, er at Jesus er Guds åpenbaring, som både Bibel og forkynnelse formidler. Da blir ikke Bibelen bare en dokumentasjon på Guds handlinger, men den er Guds handling selv. Da er det ikke så rart at slik Jesus oppfører seg, så følger Bibelen det samme mønsteret.

[1] J. K. Rowling, Harry Potter og halvblodsprinsen (Oslo: N. W. Damm & Søn, 2005), 185-186.

Relateret

• 03. nov. 2020 - Bibelen på slap line – en interviewanmeldelse, del 1

Find flere

Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch

Jeg er faldet over en vældig interessant bog, skrevet af den norske teolog Raymond Lillevik. Bogens emne er, hvordan det er muligt at forbinde moderne bibelforskning, der ofte er meget kritisk overfor Bibelens oprindelse og sammensætning, med en kirkelig forkyndelse, der ønsker at pege på Jesus som verdens frelser.

I stedet for at give en traditionel anmeldelse bad jeg Lillevik om at svare på ti spørgsmål, som både introducerer bogen og projektet og kommenterer nogle af de væsentlige dele af indholdet. Jeg har valgt at dele svarene i to blogposter, så tekstmængde bliver fordøjelig.

Bogen koster 300 norske kroner og kan købes fra forlagets hjemmeside: https://efremforlag.no/collections/nyeste-boker/products/bibelen-pa-slakk-line

10 spørgsmål:

Jeg vil gerne starte med at lykønske dig med en meget flot og tankeudfordrende bog!

1. Hvad drev dig til at skrive bogen?

Takk skal du ha. Vel, det korte og litt arrogante svaret er at jeg i mange år hadde forsøkt å finne en bok om forholdet Bibel og forskning uten å finne akkurat den jeg ville ha, så da måtte jeg prøve selv …  Et sannere svar er at å diskutere Bibelen i møte med forskning og moderne tid i praksis får så mange ”diskusjonstråder,” eller overlappende undertema, at oversikten blir litt borte. Jeg fikk følelsen av å åpne et klesskap, og hvor alle klærne ramlet ut over meg i et eneste kaos. Jeg hadde behov for å få meg et skap med kommoder om du vil. Håpet var at det med en slags koordinering eller felles plattform ville bli lettere å bruke alt dette i undervisning og kanskje også sjelesorg.

Bogen er meget ambitiøs, fordi den rummer indsigter fra flere forskellige forskningsfelter.

2. Hvordan greb du det arbejde an?

Jeg brukte perspektivene til Johann Georg Hamann (1730-1788) og professor Egil Wyller (1925-). Jeg kom borti begge i forbindelse med den norske presten, salmedikteren og eksilbiskopen Børre Knudsen (1937-2014, https://snl.no/B%C3%B8rre_Knudsen ). Han sammenlignet flere ganger Bibelens tilblivelse med tempelet i Jerusalem: Som tempelet var menneskelig og guddommelig på samme tid, var også Bibelen det. Det interessant var, at han ikke lot dette føre til en nedtoning av Bibelens integritet. Etterhvert så jeg, hvordan han var inspirert av Hamann. Filosofen Wyller var på sin side en av de få i den norske intelektuelle eliten som åpent sympatiserte med Knudsen i hans abortkamp. Wyllers karriere er preget av den kristne henologien, som blant annet reflekterer over forholdet mellom hans menneskelige og guddommelige natur.

Jeg har prøvd å lage et ”kommodeskap” ut av dette.

3. Hvem henvender bogen sig til?

Noe av det første jeg måtte avklare var om jeg skulle skrive en enkel bok for folk flest, eller en mer grundig fagbok. Min faglige kosulent, professor Knut Alfsvåg, anbefalte meg for det siste. På den måten var det ikke like lett å anklage meg for å være overfladisk. Så kunne jeg eventuelt skrive en lettere versjon etterpå. Målgruppen ble dermed folk som hadde studert nok teologi eller lignede til at de skjønte de fleste problemstillingene. I praksis betyr jo det studenter og fagfolk i kristendom, teologi og religion, men også mennesker med kjennskap til historie og filosofi.

4. Bogens undertitel er et spørgsmål: Er et balanceret samspil mellem bibelforskning og kirkens forkyndelse fortsat mulig – hvad er dit svar på det?

Ja, hvis det er en balanse. Like viktig er behovet for samtalen mellom dem. Bibelforskningen og teologien kan bli gudløs, og forkynnelsen kan miste kontakten med virkeligheten, hvis ikke de får henge sammen. Men det er bare mulig hvis man opererer med at Bibelen har to naturer, og lar den være 100% menneskelig og 100% guddommelig samtidig. Hvordan dette lar seg gjøre prøver jeg å gi svar på i siste del av boken.

5. Hvad er den største udfordring fra forskningen til kirkens forkyndelse?

Det er egentlig to utfordringer, slik jeg ser det. For det første er det jo funn som bekrefter eller støtter det boken kaller ”snøballteorien.” Den sier at spesielt GT ble til ved at tekstene fikk lagt på lag med lag. Dette kolliderer ihvertfall tilsynelatende med hvordan NT og andre jødiske kilder skiller mellom menneskeord og Guds ord, selv om jeg vet at en del forskere mener at dette skillet er en anakronisme. I NT er dette skillet nemlig viktig, og mye av dagens debatt mellom tradisjonell og progressiv teologi handler om dette skillet.

For det andre har vi de moderne og postmoderne virkelighetsforståelsene. Selv om det finnes en objektiv virkelighet og objektive funn, så finnes det neppe en objektiv forskning. Det meste skal tolkes, og dette skjer innenfor en virkelighetsforståelse. Forskning kan derfor ikke skilles helt fra virkelighetsforståelser. Samtidig kan de to ikke identifiseres, slik postmoderne tenkning gjerne gjør.

(fortsættes i næste blogindlæg)

Relateret

• 04. nov. 2020 - Bibelen på slap line – en interviewanmeldelse, del 2

Find flere