Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch 

Vi er mange kristne i Danmark, der lider af åndelig blufærdighed. Det føles næsten unaturligt at sætte ord på vores tro over for andre – selv i kristne sammenhænge. Mærkeligt nok, når vi nu lever i et land, hvor der ofte ikke vil være store konsekvenser forbundet med det. Endnu mere mærkeligt er det, at mange kristne, der lever under forfølgelse og diskrimination, er mere ivrige efter at vidne om Jesus. Det kalder på selvransagelse og bekendelse.

En anden ubekvem sandhed er, at Bibelen ikke læses af mange kristne i Danmark. Det kan skyldes mange ting, men det er stadig urovækkende. Bibelen er Guds tale til mennesker, også i dag, og hvorfor vil nogen fornuftig kristen dog slukke for den radio? Igen er det som om, at forfulgte kristne, der kan forvente barske konsekvenser for deres Bibelkærlighed, klynger sig mere til Ordet, end vi gør i Vesten.

For nyligt læste jeg en artikel af tidl. generalsekretær i Åbne Døre, Jørn Blohm Knudsen, som skriver: “Efter at have forklaret den kirkelig[e] situation i Danmark for en præst i et centralasiatisk land, sagde han: ‘Jeg vil ikke bytte. Jeg vil hellere bo her, hvor der er forfølgelse, end at bo i dit land, hvor der nok er frihed, men hvor Bibelen ikke tages alvorligt.'”

Hvorfor egentlig ikke? Hvorfor er Bibelen bedre end frihed? Fordi Bibelen giver os Guds nærhed, og den er bedre end noget andet. Vi har brug for at opmuntre hinanden til at læse dagligt i Bibelen. For uden Bibelen bliver vores tro formet af egne ønsker, af kulturen og af Satans løgne. Bibelen er Guds tale til os, givet til vejledning, trøst og håb. I Bibelen møder vi Gud selv; hans væsen, hans frelsesplan, hans dom og nåde. Lad os ikke glemme Bibelen midt i vores frihed!

Til opmuntring gives her et citat fra Theonas af Alexander, som omkring år 300 e.kr. skrev til sin elev, Lucian: “Let no day pass by without reading some portion of the Sacred Scriptures, at such convenient hour as offers, and giving some space to meditation. And never cast off the habit of reading in the Holy Scriptures; for nothing feeds the soul and enriches the mind so well as those sacred studies do.” Amen!

Relateret

• 17. maj. 2018 - Læsning er samtale

Find flere

CTIP bibellæseplan uge 45

Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch

Jeg vil gerne selv læse mere – og mere regelmæssigt – i Bibelen. Ofte er hindringen, at jeg er i tvivl om, hvad jeg skal læse. Bibelen er tyk og lidt uoverskuelig, så hvor går jeg i gang?

Jeg vil forsøge at hjælpe mig selv og andre nødstedte ved at udgive en simpel bibellæseplan hver fredag. Plaerne er kun “tekstforslag”, dvs. der er ingen kommentarer eller udlægninger til.

To slags planer

Den første er korte afsnit, som tager 2-4 minutter at læse. Opfordringen er her at læse samt tænke lidt over de vers, man har læst. Inklusiv en lille bøn, vil man kunne holde sin daglige andagt på 5-7 minutter.
Den anden er væsentlig mere ambitiøs, for den bringer dig gennem hele Bibelen på ét år. Du læser ca. tre sider om dagen, og det tager 15-17 minutter for en jævn læser. Jeg følger selv denne plan, og jeg læser på alle tidspunkter af døgnet. Nogle gange starter jeg dagen med det, andre gange lige inden frokost, af og til på kanten af midnat, inden jeg skal sove.

Bibellæseplanerne er gratis og bliver lagt op som PDF-filer, så man enkelt kan downloade dem og have dem på sin dims, eller man kan printe dem og dele dem ud til sin menighed, familie, venner og naboer.

Har du tips, så skriv gerne til Michael Agerbo Mørch

Relateret

• 21. nov. 2018 - Glemmer vi Bibelen midt i vores religiøse frihed?
• 17. maj. 2018 - Læsning er samtale
• 03. maj. 2018 - Som fodbold, så bibellæsning (!)

Find flere

Af ph.d.-studerende og adm. leder af CTIP Michael Agerbo Mørch

Jeg er litterært omnivor (altædende). Det er ikke en bekendelse. Jeg konsumerer så megen tekst som muligt, og jeg kan fuldt følge Umberto Eco, der engang sagde, at hvis siderne var vandafvisende, så ville han også læse under bruseren (indtil videre er det jo lykkeligt nok, at den eneste (?) bog på dansk, der er vandafvisende, er Bibelen (= det terrængående testamente).

Men hvad er læsning egentlig? Og hvordan bør det gøres?

Læsning er samtale

Læsning er en samtale mellem to parter, der ikke er fysisk tilstede sammen. Når jeg fx læser en bog af Martin Luther, så taler vi sammen om teologi. Klart nok, han kan ikke besvare mine udredende spørgsmål, og han kan ikke sikre sig, at jeg fanger alle dybderne i hans pointer, men ikke desto mindre så er samtalen levende. Bøger er nemlig indspil til refleksion, fordybelse, horisontudvidelse m.m., ligesom samtaler er det. De kan i øvrigt også underholde, begejstre, opmuntre, lindre, irritere, udmatte m.m., ligesom samtaler kan det (hvem husker ikke Præd 12,12?).

Ikke alle bøger er skabt lige

De fleste mennesker tager en bog ned fra hylden og læser den fra A til Z over en rum tid. De bruger én tilgang til læsningen og har som regel ét bestemt formål. Enten vil man underholdes, eller oplæres. Men ligesom samtaler kan antage mange forskellige former, så bør læsning det optimalt set også. Man kan small talke, catche up, relationsbygge, diskutere, skændes osv. på samme måde som man kan angribe en bog på mange forskellige måder.

Ligesom mennesker ikke er skabt lige, sådan er bøger det heller ikke. Det er ikke meningen, at alle bøger skal behandles ens. Et simpelt eksempel er, at et leksikon ikke skal læses som en roman. Men det gælder egentlig alle bøger. Langt fra alle bøger er din tid værd. Så du må overveje din tilgang. Jeg bruger selv fire tilgange, som du kan lade sig inspirere af.

Fire måder at læse på

1. Snuselæsning. Her bladrer jeg lidt rundt i en bog for at finde ud af, hvad den handler om. Det er en slags rekognoscering, hvor jeg scanner et nyt terræn for spændende materiale. Ofte supplerer jeg ved at læse anmeldelser, som kan give mig et indtryk af bogens indhold, formål, vigtighed osv.
2. Skimmelæsning. Her læser jeg store dele af bogen, men det går hurtigt. Jeg har trænet det i årevis, fordi Nicolai Techow engang anbefalede, at man skulle sætte tid på, hvor lang tid man ville give en bog. Ofte giver jeg 1-2 timer til at skimme. Som regel understreger jeg de vigtigste ting i bogen, så jeg kan vende tilbage og studere det grundigere, hvis det er virkelig godt.
3. Frisk læsning. Her læses hele bogen, men det gøres uden notater eller grundige studier. Det er mejetærskertilgangen, hvor marken flås for sine frugter. Hvis der er ting, jeg ikke forstår, så går jeg bare videre. Så kan jeg altid vende tilbage, hvis det er vigtigt.
4. Grundig læsning. Her læses bogen med pincet. Det går langsomt, der tages noter, og jeg tjekker citater og krydshenvisninger. Det er omstændeligt, men også nødvendigt at arbejde sådan engang i mellem. Udover at få en bog kigget efter i sømmene, så er det også denne tilgang, der for alvor lærer dig at tænke: er argumenterne gode? er strukturen klar og logisk? er den anvendelig, og hvordan?

Mange mennesker nænner ikke at droppe en bog, måske fordi en bog er som et menneske (eller har et menneske bag). Men hvor det er uhøfligt bare at gå fra en samtale, så er det ikke uhøfligt at kassere en bog, fordi den er kedelig, dårligt skrevet, ligegyldig eller løgn. Du er ansvarlig for, hvordan du bruger dit liv, og nogle gange er det en næsten from handling at droppe en bog efter fem minutter, hvis du kan mærke, at der ikke er noget at hente for dig i denne bog.

Faglitteratur vs. skønlitteratur + Bibelen

Det er mest ligetil at læse fagbøger vha. disse tilgange, men det er også muligt med skønlitteratur. Men da de fleste læser skønlitteratur for nydelsens skyld, så er de første to tilgange ikke så anvendelige.

Jeg læser også Bibelen på disse fire måder. Man kan øve sig ved at tage fx Esajas’ bog som eksempel. En dag kan du sidde og bladre lidt, snuse og fornemme hvad bogen handler om. En anden dag kan du skimme hele bogen, selvom du muligvis ikke kan huske så meget. Men dine øjne har set teksten og langsomt lagrer der sig et billede af det store framework, som kan være svært at lære, hvis man læser de 66 kapitler meget langsomt. Andre dage kan du gå mere grundigt til værks og bruge kommentarer og diverse remedier.

Tag og læs!

Tolle lege, sagde drengen til Augustin, tag og læs. Læsning former sind og tanker, så vi må læse klogt og varieret. Ikke alle bøger er lige gode samtalepartnere, og ikke alle bøger fortjener din tid.

Relateret

• 21. nov. 2018 - Glemmer vi Bibelen midt i vores religiøse frihed?
• 02. nov. 2018 - Bibellæseplan uge 45

Find flere