Online Højskole i kristendom, tilbyder flere kurser for alle interesserede bibellæsere. Første år startede med læsning af Gammel Testamente for omkring 20 deltagere. Nu på 3. år køre der 3 sideløbende kurser og der er 105 tilmeldinger. Det er tydeligt, at der er et stort ønske og behov for bibelundervisning, hjælp til selvstudie og undervisning indenfor forskellige kristne emner i Dansk Bibel-Instituts bagland og blandt kristne i Danmark generelt. En stor styrke ved kurserne er det online element der sikrer, at DBI rykker tæt på ved at være tilgængeligt for alle med en computer eller smartphone til rådighed på tværs af Danmark.

CTIP vil i det kommende år udbygge sine online kurser med flere nye tilbud til bibellæsere, og der vil også blive kurser der specielt målrettes prædikanter og præster.

Desuden ønsker DBI gennem CTIP at styrke religionspædagogik og har indledt et samarbejde med de to religionspædagoger Ninna Vestergaard Braüner og Birgitte Kjær, og det er muligt at indgå aftaler om foredrag, kurser og undervisningsforløb for interesserede skoler, menigheder eller forældregrupper. De to religionspædagoger tilknyttes også gerne i konsulent forløb.

Relateret

• 28. jun. 2019 - Andagtsliv som tvivler
• 31. okt. 2018 - Kære bagland, kan I få begge dele?
• 11. okt. 2018 - En lille TV-reklamehistorik – og kirken (!)
• 10. jul. 2018 - Jeg mødte kristne, der støttede Trump og savnede apartheid
• 04. jul. 2018 - Bør man gå i kirke dagen efter sit eget bryllup?

Find flere

Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch

En af de mest berømte europæiske forfattere netop nu er franske Michel Houellebecq. Det ulæselige efternavn udtales “u-el-bæk” med tryk på “-bæk”. Når man siger det hurtigt, lyder det som “well-beck”.

I sommers var han hovednavn ved Louisiana Literature, en årlig begivenhed afholdt af museet i Humlebæk. Her interviewede chefredaktør på Information, Rune Lykkeberg, den franske forfatter, og de talte om mange interessante ting. Interviewet kan både findes på Louisiana Channel og i Louisiana Magasin nr. 51/2019 (s. 64-72).

En god del af samtalen handlede om religion, fordi religion spiller en central rolle i flere af Houellebecqs bøger. I bogen Underkastelse bliver en muslim fx præsident i Frankrig, mens afkristningen er baggrundstæppe for megen dårligdom i andre bøger. Houllebecq er ikke selv troende, men går i kirke hver søndag og har blik for kristendommens værdier.

Her er en bunke kommenterede citater fra interviewet:

Når jeg læser Paulus, har jeg en fornemmelse af, at han befinder sig lige dér ved siden af mig, som om jeg næsten kan høre ham trække vejret.

Houellebecq deler erfaringen af, at de bedste forfattere kan skabe nærvær – selv over tid. Paulus står for ham som en af de mest intense forfattere, fordi han sætter sit eget liv og tro på spil i teksten.

… det er et faktum, at religion er det eneste, der kan skabe en fortælling, der giver mening og gør en forskel under omstændighederne ved et andet menneskes død.

Døden er livets triste endestation, den skarpe kant i verdens geografi. Det er ubærligt, og uden Gud har man intet håb ved gravens rand. Citatet fortæller stærkt om betydningen af håb ved dødsfald.

At møde Gud uden for hjernen

De næste tre citater hænger sammen, for der sætter Houellebecq ord på sin personlige tro eller mangel på samme. For mig er det en stærk påmindelse om, at hjernen ikke er det eneste sted, jeg kan møde Gud. Nogle mennesker sanser meget mere end jeg, og de gør sig andre erfaringer af Guds nærvær end mig. Thomas Frovin fra I Mesterens Lys skrev for nyligt (03.01) en kronik i Kristeligt Dagblad om netop det.

Jeg er meget modtagelig for kollektive følelser, men så snart jeg kommer ud af kirken, er troen forsvundet, og jeg får en nedtur, faktisk lidt ligesom efter man har taget stoffer.

Det er et ubestrideligt faktum, at byen skaber afstand til Gud, mens naturen bringer én tættere på Ham.

I modsætning til den glimrende Bernard-Henri Lévy (berømt fransk filosof, som Houellebecq har udgivet en brevveksling med, MAM) er jeg faktisk ikke intellektuel inderst inde. Det vil sige, at en teologisk argumentation er spildt på mig – jeg hører den simpelthen ikke til ende. Jeg har derimod brug for smukke ceremonier, smuk musik, smukke malerier på væggene, røgelse og kollektiv entusiasme, for at det virker på mig.

Det første citat er muligvis lidt mærkeligt, men det minder os om, at kirkens rum og det menneskelige fællesskab er reelle faktorer, der påvirker vores oplevelse af prædiken, nadver, lovsang og bøn. Det næste citat lyder næsten som et ekko af Magnus Malm, og det er meget tankevækkende. Det sidste citat slår netop på den streng, at intellektuel gymnastik ikke er den eneste kristne aktivitet, som vi kan bruge tid på.

Det er en lidt fortættet mosaik af overvejelser, men jeg synes de alle sammen sætter nogle refleksioner i gang, som for mig er interessante, da de kommer fra en person uden for det kristne fællesskab, men samtidig er let genkendelige og udfordrende for os kristne.

Bonus-citat

Er du nået til denne bitre ende, så får du et bonus-citat, som handler om noget helt andet; nemlig hvorfor vi læser bøger. Hvorfor bruger mange af os så megen tid på denne underlige aktivitet? Houellebecq svarer:

Mennesker har for det meste en hjerne, der er for kompliceret til det liv, de lever, hvilket gør, at en stor del af hjernekapaciteten er uuudnyttet. Her er ét liv ikke nok. Man er nødt til at leve parallelle liv for at kunne holde det ud, og derfor er læsning en livsnødvendighed.

Relateret

• 28. jun. 2019 - Andagtsliv som tvivler
• 14. dec. 2018 - Livstræets rod i graven
• 05. dec. 2018 - Advent = komme (på tre forskellige tidspunkter)

Find flere

Af admin. leder for CTIP, Michael Agerbo Mørch

Som jeg skrev om for et par uger siden, så kører min tro af og til i modvind uden elektrisk hjælpemotor. Det er udfordrende og opslidende. Jeg tror, tvivlen kan tage mange forskellige udtryk, men jeg ved i hvert fald med mig selv, at jeg gerne vil tro. Jeg ønsker at tro.

Hvis andre kom til mig og fortalte om deres tvivl, ville jeg gerne på et eller andet tidspunkt i samtalen opfordre dem til at læse i Bibelen og bede til Gud. Det personlige andagtsliv er de daglige vitaminer til sjælen, og det er vigtigt at få næring nok. I min egen tvivl har jeg dog kæmpet meget med det. Der kan gå måneder imellem, jeg åbner min Bibel eller fletter fingrene. Af og til kan jeg få næsten kvalme bare ved tanken. Ikke kvalme over Gud, Bibelen eller bønnen, men kvalme over at jeg – i min vantro – skal sidde og spille from.

Ånd gennem andres tro

Jeg har ofte hørt folk citere Dietrich Bonhoeffer for noget a la “Gud er stærkere i din broders mund end i dit eget hjerte”. Det er et skørt citat, men jeg har oplevet noget af sandheden i det de seneste år. For nok har jeg ikke villet eller kunnet passe et personligt andagtsliv, men jeg har så til gengæld insisteret på at lade andre vikariere for mig. Jeg har slæbt mig afsted til møder og gudstjenester, som jeg ønskede at flygte fra. Men dér, på bænken eller stolen, har andre lagt røst til en mere sikker tro, end jeg kunne præstere. Jeg har siddet tavst og diskuteret intenst med Gud, mens prædikanter og præster fortæller om Jesus. Jeg har sukket og hulket, når folk har bedt og lagt alt i en Guds hånd, hvis eksistens jeg anfægtede. Men det giver liv!

Jeg kan ikke leve på andres tro, selvfølgelig ikke. Det kan ingen. Men ligesom fysisk syge patienter kan overleve ved, at andre fodrer dem med mad, sådan kan min syge og plagede tro også finde næring ved at blive fodret af andre.

Har du også svært ved at pleje din relation til Gud, fordi det virker hyklerisk og dumt at læse og bede? Så ånd gennem andres tro. Kom afsted i kirken eller missionshuset og lad dig møde af evangeliet. Lad andre kæmpe for din tro, nu du ikke selv kan. Og husk: Gud har magt til at bjærge selv det mest trøstesløse hjerte!

Relateret

• 17. jan. 2020 - Lidt om Michel Houellebecq og troen

Find flere