Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch
Så længe jeg kan huske, har temaet om “hverdagskristendom” været en del af samtalen i mine kirkelige kredse. Mange af os har en erfaring af, at menighedsliv bliver begrænset til søndag formiddag og måske en ugentlig hverdagsaften. Resten af ugen er på en eller anden uheldig måde noget andet, hvor vi mere aktivt skal forsøge at proppe Gud ind i vores hektiske liv.
Præget af en sekulariseret tid
Det skyldes jo, at vi lever stressede liv med meget lidt tid til fordybelse, andagt og lovsang. Det skyldes, at vi fylder vores liv med os selv, så vi ikke har tid til diakoni, mission og gæstfrihed. Og det skyldes, at vi er præget af en sekulariseret tid, hvor de kristne sandheder opleves troværdige og meningsfulde i kirkens rum, men når vi træder ud “i virkeligheden”, så er det lige pludselig ikke så overbevisende mere.
Vores kristenliv kommer til at minde om en toast. Pænt ordnet, lagdelt, uden at de forskellige dele går aktivt i forbindelse med hinanden. Faktisk er det en central pointe med en toast, at brødet, osten og skinken ikke blandes. Det er svært at forestille sig en appetitlig toast, der er blendet …
Men kristenlivet er ikke pænt ordnet og lagdelt. Det minder meget mere om kødsovs. Det består af flere forskellige ting, men det må mixes, og derved blive til en helhed. Modsat en toast, så vil en kødsovs være meget mærkelig, hvis den er pænt ordnet og lagdelt. Den skal blandes sammen.
Gud er allestedsnærværende
Han er overalt, også ved din side i din hverdag. Han er skaberen, der opretholder alle ting, så du kan se hans kraft og godhed i alt omkring dig. Han er Faderen, der lytter til dine bønner og suk, uanset hvor du er og hvad du har på hjerte. Han er Vejen, du kan gå på, når du ikke kan finde ud af at træffe beslutninger. Han er Frelseren, der tilgiver din daglige og konkrete synd.
Kirkens rum er et festlokale, hvor vi jubler over frelsen og priser Gud for hans godhed. Men ligesom Jesus ikke blev på bjerget, hvor Peter ellers ville bygge ham en hytte, sådan kan vi heller ikke blive i festlokalet. Gud er en dagligdagsgud, en hverdagsgud, der holder mere af hverdagen, end Dan Turell gjorde. Gud går med i det daglige, for Gud ved, at kristenlivet er som kødsovs: det hele må integreres for at det kan blive rigtig godt.
