Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg:

Hvorfor akademisk uddannelse i teologi?

Teologi er tro, der søger forståelse - og det har kirken brug for.

Af Michael Agerbo Mørch, ph.d.-studerende på DBI

For nogle måneder siden lyttede jeg til en samtale mellem tre teologiske ph.d.-studerende. De var alle tre bekendende kristne, kirkeaktive og akademikere. De snakkede engageret om at være forskerkristne, og hvordan de brændende ønskede at være til velsignelse for Guds kirke. Pludselig sagde én af dem: ”Men ønsker kirken overhovedet at blive velsignet på denne måde?” Sætningen fik mig til at stoppe op, for det spørgsmål ramte en livsnerve hos mig selv. Jeg er selv kristen, kirkeaktiv og akademiker; det sidste, fordi jeg inderligt tror på, at det velsigner kirken, at jeg arbejder med akademisk teologi. Men hvad nu, hvis menighederne lige så gerne vil være fri?

En apologi for akademisk uddannelse

Spørgsmålet gælder ikke kun dem, der forsker, men kan rettes mod hele den akademiske uddannelse. Hvad gør det godt for, og hvad skal kirken egentlig med det? Er lægmandsforkyndelse og grundigt, personligt bibelstudium nu ikke fint nok længere? I mange tilfælde er svaret et klart ”jo!”. Men det mest frugtbare er nok fra starten at afvise, at der behøver at være en konflikt. At vi er nogle, der arbejder akademisk med teologi, behøver hverken at betyde, at der lægges noget til eller at der trækkes noget fra lægmandsteologien. De kunne jo komplementere hinanden.

Tro, der søger forståelse

Mit synspunkt er, at det er godt, at nogen arbejder i dybden med de spørgsmål, som troen stiller sig selv. Teologi er for mig først og fremmest tro, der søger forståelse. Når jeg kommer til tro på Jesus som min frelser og begynder at vandre sammen med ham som hans discipel, så vil jeg konstant møde nye spørgsmål, som jeg ønsker at få svar på eller blot at forstå lidt mere af – dels for mig egen skyld, men også for at kunne besvare spørgsmål i formidlingen af det kristne budskab. Her tænker jeg ikke på kritiske spørgsmål, men på nysgerrige spørgsmål: Jeg er kommet til tro på Jesus som Messias, hvad vil det egentlig sige? Hvad mente han, når han talte om Guds rige? Hvorfor dåb og nadver? Hvad sker der med mig efter døden? Det er alle sammen spørgsmål, hvor man kan få indsigt og vished af at læse i Bibelen. Men kirken har også erkendt, at selvom nogle svar umiddelbart kan gives, så kan dybden ikke altid udtømmes. Den rigdom, som troen kan græsse på, er teologerne med til at grave frem. Det er et møjsommeligt arbejde, som kræver både sproglige, historiske, logiske og menneskelige kompetencer – og en ydmyg og tillidsfuld ånd.

Vi har altså brug for akademisk teologi, fordi troen selv stiller mange flere spørgsmål, end vi hver især kan finde svar på – og slet ikke på det niveau, som er muligt, hvis man med flid gransker skrifterne. Det er ikke et finere eller vigtigere arbejde end det personlige bibelstudium, men det er et givende arbejde for den enkelte og for kirken, fordi det kan få os til at glæde os mere og mere over Gud og hans åbenbaring.

Et kald til akademisk uddannelse

Det er jo det, vi ønsker på DBI. Vi ønsker samtidig at være en bibeltro stemme i et sekulært universitetsmiljø og en kulturel katalysator, der klæder folk i menighederne på til at være vidner, dér hvor de er. Men vores første opgave på DBI er at dedikere en betydelig mængde tid til at granske Guds åbenbaring, så vi kan være en ressource for den nysgerrige tro. Til liv og glæde for den almindelige kristne samt til trosforsvar og evangelisation.

Det er et arbejde, som kræver mange hænder. Derfor er vi slet ikke for mange på DBI, selvom vi er glade for, at antallet af studerende stiger langsomt. Den hastige sekularisering i Danmark gør nemlig, at vi kun vil opleve en stigende efterspørgsel efter bibelsk undervisning i de kommende år. Vi mærker det allerede nu. Jeg vil derfor varmt opfordre alle til enten at bede om flere studerende eller selv overveje, om akademisk teologi er den vej, du skal gå. Kirken har brug for det, og kirken efterspørger det.

Akademisk teologi – en velsignelse for kirken og missionen?

Er akademisk teologi så en velsignelse for kirken og missionen? Ikke nødvendigvis. På mangfoldige måder kan vi svigte vores kald og hensygne i mindre vigtige opgaver eller nicher, der er spild af vores sparsomme tid. Her er menighedernes indspark afgørende og et vigtigt korrektiv for vores virke. Men jeg vil stædigt fastholde, at vi kan være en velsignelse, hvis vi opfylder vores kald: At hjælpe vores og andres tro med at søge og finde større forståelse for, hvad troen egentlig sætter sin tillid til. Det er der behov for i København, Korsør, Kerteminde, Katmandu.