Af admin.leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch
Måske er det et cheap shot at anfægte Lars Lilholts teologiske standpunkter, når hans berømte sang om kærlighedens ubegribelighed næppe er tænkt som andet end en hyldest til mellemmenneskelig kærlighed. Men alligevel. Vi kan jo faktisk godt sige noget om kærligheden. Der findes faktisk ord, som dækker det, selvom de er umulige at fatte i dybden.
Gud er kærlighed
“Gud er kærlighed” skriver Johannes i 1. Johannesbrev 4,16b. Kærlighed er altså en person. Dog: kærlighed er ikke Gud, men Gud er kærlighed. Det er ikke en tautologi, hvor begge udtryk betyder det samme. Hvis kærlighed var gud, så var den upersonlig. Måske er kraft eller en energi i verden. Men det er en person, som vi kan have et forhold til. En person, som endda er tre-i-en, så at Guds kærlighed både er en indre kærlighed mellem Faderen, Sønnen og Ånden (Joh 3,35. 14,31), og en ydre kærlighed til skabningen (Joh 3,16).
Korset er kærlighed
Samme Johannes skriver en my tidligere: “Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som en sonoffer for vores synder” (4,10). Gud er ikke bare kærlighed, han handler også i og ved sin kærlighed. Kærligheden bliver manifest; den kan betragtes, tros og tilbedes. Hvis Gud lod sin kærligheden forblive i den indre, trinitariske relation, så ville vi ikke kende den, og vi ville ikke kende Gud. Men Gud lader sin kærlighed rette ud mod mennesker, og i sin kærlighed genopretter han den brudte relation mellem Gud og mennesker ved at sone vores synd på korset.
Det er ikke bare en kærlighedshandling eller en heroisk gerning. Nej, der gives slet ikke nogen større kærlighed end at gå i døden for sine venner, siger Jesus (Joh 15,13).
Kærligheden udfordrer
Guds kærlighed må vi tage imod som en gave. Den rækkes os på trods af, hvad vi har gjort, og vi må leve og hvile i Guds frelsende kærlighed. Derudover udfordrer kærligheden os til at række den videre. Som Gud lod sit kærlighedsvæsen få konkrete aftryk, sådan kaldes vi også til at lade vores kærlighed få konkrete aftryk. For “vi elsker, fordi han elskede os først” (1 Joh 4,19). Gud elsker os, det sætter os fri til at kunne elske, og det skal være kendetegnet på os, som er disciple af kærlighedens ophav: “Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.” (Joh 13,34-35)
