Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch
Hermed sidste omgang af snapshots fra ferietidens selvkritik. Jeg har delt tanker om min manglende lyst til at bekende min tro og tanker om min mangel på lyst til at tilgive andre end mig selv. Begge dele har jeg forsøgt udfordret af Guds ord og af Guds radikale kærlighed, som har kræften til at ændre sindet. Denne sidste gang skal det handle om meningen med livet.
Verdens centrum
Her i sommers blev en af mine nære venner gift. Skøn dag, skøn fest, skønt samvær.
Min ven er et forbillede for mig, fordi han tænker og praktiserer en sund og Jesuscentreret tro. Vi chatter ofte sammen, og det er en glæde, for han pumper guldkorn ud. En dag skrev vi sammen om udfordringen ved at se ud over egen næsetip og løfte blikket op mod Gud og ud mod verden. Ordknapt – men sylespidst – skrev han:
I en kristen sammenhæng er der få ting, jeg frygter, men den ene er på dommens dag at få at vide, at jeg har brugt mit liv på mig selv …
Jeg synes, det er stærkt skrevet. Og udfordrende. Tænk, at have den slags ambitioner for sit liv. Det er kun et frisat menneske, der kan tænke sådan! Af natur falder jeg nok hurtigt i den fælde, at jeg ser mig selv som verdens centrum. Det michaelocentriske verdensbillede. Oppe i hovedet ved jeg godt, det ikke holder, men det kommer bare så umiddelbart til mig. Derfor var min gode vens ord så slående, for det er netop de ord, der kan lyde til mig på dommens dag, hvis jeg ikke passer på.
Meningen med livet
For år tilbage læste jeg en amerikansk værdiundersøgelse, som viste, at op mod 3/4 af amerikanske kristne krydsede af ved “leder stadig efter meningen med livet”. Altså selvom de markerede sig som bekendende kristne. Afkrydsningsskemaer er notorisk vanskelige at tyde med sikkerhed, for der er alskens vilkårligheder på spil. Men alligevel.
Jeg har tænkt over det så mange gange siden. Leder jeg ikke også efter meningen med livet? Jagter jeg ikke også lykken “derude”. Alle mine mange tanker om, hvad jeg gerne vil arbejde med, hvem jeg gerne vil hænge ud med, hvor jeg gerne vil rejse hen, hvad jeg gerne vil bruge mine penge på, osv. osv., er det ikke blot en snurren omkring den jagt, jeg har på lykken og meningen?
Lykken er
I det perspektiv er det udfordrende at læse Bibelens ord om lykke. Lykken er “at leve Gud nær”. Der er faktisk så godt hos Gud, at det er bedre at være en dag i Guds forgård, end tusind dage hvor jeg selv har valgt (Sl 84,11). Eller omskrevet: det er bedre at leve een dag med Gud, end overleve et helt liv uden – uanset hvad du så fylder i det.
Derfor kan Jesus også sige, at der egentlig kun er ét fornødent: at kende ham. For søger vi først hans rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives i tilgift. Meningen med livet er at leve Gud nær, at elske og frygte ham, så vi ser vores liv i lyset af hans skaberkraft og frelserkærlighed, og så vi rækker evangeliet videre til vores medmennesker, som bare må få lov at opleve, at livet har den grundlæggende mening, vi allesammen jagter: i Guds nærhed!
