Af Admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch
Der er mange kristne, der er optaget af “de sidste tider”. Særligt blandt mere konservative eller bibeltro kristne er der en forventning om, at Jesus snart kommer igen. Ofte underbygges troen med skriftsteder, der siger, at der i de sidste tider skal komme frafald, katastrofer og andet ondt, og det mener man så, på en særlig måde kendetegner vores tid.
Er det altid de sidste tider?
Historisk kan man se, at folk til alle tider har forestillet sig at leve i de sidste tider. I NT ligner det, at i hvert fald nogle af de kristne troede, at Jesus kom igen i deres levetid. Og vi ser en lignende holdning i oldkirken, middelalderen, reformationen, vækkelserne og i dag.
Det betyder jo ikke, at han ikke kommer, men jeg kan se hos mig selv, at det kølner troen på en snarlig genkomst. Eller stillet som spørgsmål: hvorfor netop nu?
6 måder at forholde sig på
Men uanset hvad så er det vigtigt at overveje, hvordan vi skal forholde os til den snarlige genkomst – hvornår den så end kommer. I de føromtalte miljøer hører man ofte, at vi skal glæde os. Og det er bestemt én måde at gå til det på. Men jeg synes at kunne spore seks holdninger, man kan have, og det er faktisk kun én af disse, der er illegitim. Og så er der også en syvende holdning, som må indregnes i de fem legitime.
- Længsel
Man kan have en længsel efter Jesu genkomst. Et håb om, at han må komme meget snart. For at befri os fra synd, befri os fra smerte, lidelse og ondskab, give os livets sejrkrans, bringe os ind i Guds nærhed, osv. - Håb
Man kan have håb om Jesu genkomst. Poul Hoffmann er ofte citeret for at sige: “Jeg er optimist, jeg tror på dommedag!”. Pointen er, at dommedag er den overgangsdag, der gør alting nyt og genskaber paradis. Når synd, død og djævel endegyldigt skal besejres. Og tro er jo netop “fast tillid til det, der håbes på”. - Fortvivlelse
Men man kan også være fortvivlet. For netop dommedag bringer også det endelige skel mellem mennesker, så de, der ikke tog imod frelsen, går fortabt. De fleste kristne kender mennesker, der ikke tror, og derfor kan genkomsten også fylde én med fortvivlelse. - Frygt
Og man kan også frygte – for hvordan står det egentlig til mellem Gud og mig!? Måske tror jeg slet ikke, og så er det jo mig, der bliver vist bort på dommens dag. Tvivl og anfægtelse kan tynge ekstra meget, når man tænker på den snarlige genkomst. - Usikkerhed
Man kan også være usikker på det hele. Bibelens tekster om genkomsten kan være svære at forstå og vanskelige at forholde sig til. Og så bliver man usikker. Hvordan bliver det egentlig? Det kan nok medføre, at man skubber tanken så langt fra sig som muligt. - Ligegyldighed
Man kan også være ligeglad. Det siger ikke én noget, og man finder ingen glæde eller forventning i at tænke på genkomsten. Man ønsker måske slet ikke, at genkomsten skal komme, for man er godt tilfreds med jordelivet.
Så vidt jeg kan se, er det kun den 6. holdning, der er bibelsk illegitim. De andre kan og skal der være plads til i kirken.
VÅG! Kongen kommer!
Men som nævnt i indledningen er der også en 7. holdning, som er paraplyen over de andre: våg! Uanset om du længes, håber, fortvivler, frygter eller er fyldt af usikkerhed, så må du våge. Jesus siger det selv:
Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.
Lad os give plads til forskellige holdninger og stemninger ang. genkomsten, og lad os udfordre hinanden til glæde, forventning, håb og mission. Men i det alt sammen må vi våge, så vi er klar, når Kongen kommer.