Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch
Interviewserie
I en lille serie her på CTIP-bloggen interviewer jeg en række forfattere om deres nyligt udkomne bøger. De får 10 spørgsmål, som de skal svare kort på. Spørgsmålene omhandler bogens baggrund og indhold, og målet er at skabe lidt appetit på de spændende titler.
Forfatter
Henrik Nymann Eriksen er forstander på Luthersk Missions Højskole (LMH) i Hillerød. Han har et stort forfatterskab bag sig og et langt engagement forskellige kirkelige organisationer.
Bogen
Forvandlet ved at se er titlen på denne nye bog fra Credo/LogosMedia. Den handler om kristen helliggørelse, og da det er et stort og vanskeligt emne, berører den desuden mange forskellige aspekter af det kristne liv. Køb bogen her til 149,95 kr.
1. Hvad har været din motivation for at skrive bogen?
Jeg blev spurgt af Credo forlag om at skrive en ny bog om helliggørelse til kristne studerende i vores tid. Jeg kunne genkende behovet, og jeg havde reflekteret, diskuteret og undervist om emnet i mange år, så jeg følte mig klar til at gøre et forsøg. Det var en kærkommen anledning til at samle nogle af de indsigter jeg har gjort undervejs i en bog, som der ovenikøbet var nogle unge kristne, som efterspurgte. Det var motivation nok for mig.
Jeg har hørt megen forkyndelse, der tager udgangspunkt i Agne Nordlander og Ole Modalslis bøger om helliggørelse.
2. Hvad kan din bog, som deres ikke kan?
Nordlanders bog er grundigere og længere og dermed også mere krævende at læse end min. Jeg tror, at flere unge ikke-teologistuderende vil komme igennem min bog. I forhold til Modalslis bog så har den ligget i baghovedet, mens jeg skrev. Jeg ville gerne skrive en ny og opdateret udgave af Modalslis bog. Den kom trods alt første gang i 1950’erne. Jeg har ikke fulgt dens disposition eller på anden måde ladet mig styre af den, men jeg ville gerne skrive en bog om helliggørelse, som kunne være en ny og selvstændig udgave Modalslis “Evangeliet om helliggørelsen”, og hvis den ville få bare noget af Modalslis betydning for sine læsere, vil jeg være glad og meget taknemmelig.
3. Hvad er helliggørelse og på hvilke måder hhv. ligner og adskiller den sig fra retfærdiggørelse?
Frelsen har både en juridisk og organisk side. Den juridiske side er retfærdiggørelsen, hvor vi frikendes overfor Gud alene i kraft af, at Jesus tog straffen i vores sted. Det er grundlaget for tryghed og frelsesvished. Den organiske side kalder vi også nogle gange for genfødelse. Det handler om, at frelsen også er et nyt liv, som Gud har skabt i os. Det nye liv er som en plante, der spirer frem. Der er mulighed for vækst. Guds ånd virker og sætter sine frugter i os, og de bliver mere og mere modne undervejs. Det er helliggørelsen, og den er en proces. Retfærdiggørelsen er ikke en proces, men en punktuel begivenhed, som vi får del i.
4. Hvordan undgår det at blive enten passivitet eller aktivisme?
Det er svært at lave en fuldstændig dækkende enkel formel for helliggørelsen. Det mest grundlæggende er, at den forandring, som sker i den troende, er Guds værk. Jesus taler selv om, at når vi bliver i fællesskabet med ham, som grenen på vintræet, så bærer vi meget frugt. Det er ikke til diskussion. Det sker, og det er Guds værk. Samtidig møder vi også i NT et element af, at vi selv spiller en aktiv rolle. Paulus formaner fx de kristne i Thessalonika til at gøre yderlige fremgang i indbyrdes kærlighed, samtidig med at han understreger, at det er Gud, som oplærer os i kærlighed. I Rom 12 forener han denne dobbelthed i udtrykket: Lad jer forvandle! Vi kan ikke forvandle os selv – det er Guds værk. Men vi inviteres og formanes til at lade det ske. Hvordan det helt går op kan være svært at udtrykke rent teoretisk, mens det er den praktiske virkelighed, som NT beskriver, at vi er sat i.
5. Vil helliggørelsens frugter være synlige for den enkelte kristne?
Jeg tror, at svaret er både ja og nej. Da en af helliggørelsen mange skønne frugter er ydmyghed, og da vandringen med Jesus gør os stadig mere opmærksomme på, at synden er med i alle ting i vores liv, så tror jeg ikke, at vi selv altid ser de frugter, som Ånden lader vokse frem i vores liv. Men nogle gange kan vi måske alligevel se det, hvis vi ser tilbage på vores liv, og må konstatere, at vi måske er mindre aggressive, end vi har været tidligere. Jeg tror ofte, at andre mennesker lægger mere mærke til vores frugter. Men også her kan det være tvetydigt, fordi vores udgangspunkt er forskelligt. Hvis en person fx er meget temperamentsfuld i udgangspunktet og vokser i tålmodighed, så går der måske lang tid før andre, der ikke kender forhistorien lægger mærke til det. Hvis derimod en person af natur er rolig og tålmodig, kunne nogen tro, at det var vækst i Åndens frugt, mens det såmænd bare er fordi hun er født med et tålmodigt sind.
6. Hvad hvis man ikke kan se frugterne i ens liv?
7. Du skriver om dydskatalogerne i NT. Hvorfor tror du, de er så abstrakte?
Hvorfor ikke give nogle meget jordnære og konkrete bud a la ”giv ti kroner om dagen til en fattig”?
Selvfølgelig kunne det være fint med lidt mere konkretisering. Men det ville også svække dydskatalogernes relevans, fordi konteksten har ændret sig en hel del siden det første århundrede. Samtidig synes jeg heller ikke, at de er så abstrakte, at det er umuligt at forbinde dem med det liv vi faktisk lever. Flere af dyderne handler jo om vores relationer til andre, og der er – efter min mening – ikke så langt til en anvendelse af dem i dag, hvis vi gør forsøget.
Mange af os lever hektiske hverdagsliv med mange gøremål og mange programpunkter.
8. Hvordan kan helliggørelse fylde mere her på en realistisk måde?
Jeg tror, at helliggørelse virkeliggøres i det faktiske liv vi lever. Det betyder, at væksten i kærlighed og de mange forskelige udtryk for kærlighed, som helliggørelsen er, kommer til udtryk i vores arbejdsliv i forhold til kolleger, i vores familier i forhold til børn og ægtefælle, i studiet i forhold til vores medstuderende, i fritiden i forhold til vores venner osv. Helliggørelsens arena er hele vores liv, ikke kun, når vi er i det kristne fællesskab eller når vi har vores stille tid med Gud. Måske kan man få øjnene op for dette ved at begynde sin dag med at bede om, at jeg i dag må være et redskab for Jesus til at gøre noget godt for de mennesker jeg kommer til at møde.
9. Hvad er dit råd til udmattede kristne i forhold til helliggørelsen?
Husk at du hverken kan eller skal forvandle dig selv! Det er Guds værk. Jesus sagde, at vi skulle blive i ham, og så vil han lade frugterne vokse frem. Lad retfærdiggørelsen være et trygt og sikkert hvilested, og lad så Gud skabe forvandlingen. Når du så mærker drivet til at give efter for opfordringerne til at afspejle Jesu sindelag i forhold til andre, så giv efter for det. Ikke fordi du skal, men fordi du må.
Din bog er meget rig og nuanceret, og selvom du skriver enkelt og klart, er det tydeligt, at emnet har utroligt mange facetter.
10. Hvordan vil du anbefale, at man forkynder om helliggørelse?
Jeg tror, at det er vigtigt, at forkyndelsen om helliggørelsen er forankret det rigtige sted. Det sted er Jesus. Han er jo selv alt det for os, som formaningerne beder os om at være for hinanden. Fx siger Paulus i Rom 15, at vi skal tage imod hinanden, ligesom Kristus har taget imod os. Al sund forkyndelse om helliggørelsen har Jesus som omdrejningspunkt. Vi elsker, fordi han elskede os først (og fremmest!). Når han får lov til at være omdrejningspunktet, så skal vi tale konkret om de forskellige formaninger til det kristne liv. Så bliver det ikke lammende moralisme, for vi gør det ikke for at blive frelst – og Jesus har allerede til fuldkommenhed gjort det mod os, som vi formanes til at gøre for hinanden i al ufuldkommenhed.
