Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Jeg - en tvivler!?

“Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod, nemlig dem, der tvivler.”

Jeg - en tvivler!?

Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch

I morgen skal vi igen til stemmeurnerne. En lang valgkamp afsluttes, og det nye folketing skal sammensættes. Jeg vil spændt følge udfaldet, og jeg håber på kloge og kompetente ledere.

I tvivl om valget

Så sent som i går hørte jeg en valgforsker sige, at op mod en tredjedel af danskerne stadig er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds. Der sidder altså mange mennesker lige nu, som i større eller mindre grad er forvirrede, usikre, frustrerede, irriterede, ligeglade eller noget helt andet, fordi de ikke kan finde den rette kandidat eller parti, der fortjener deres støtte.

Tvivl kan paralysere

Tvivl er en mærkelig størrelse. Jeg er i tvivl om mange ting hver eneste dag, men ofte er tvivlen meget flygtig og kortvarig. “Hvordan skal jeg forstå den sms?”, “Var der noget, der puslede inde i stuen?”, “Var det min opgave at rengøre toiletterne i dag?”. Andre gange er tvivlen mere vedvarende. “Er klimaet virkelig ved at gå i smadder?”, “Er mennesket grundlæggende ensomt?”, “Har videnskaben bevidst evolutionen?”.

Tvivlens tyngde er ofte direkte proportionel med emnets placering i mit liv. Hvis jeg er i tvivl om små hverdagslige ting, så rører tvivlen mig næsten ikke. Hvis jeg bliver i tvivl om min hustrus kærlighed, mine børns tillid, mine venners trofasthed, min kirkes omsorg osv., så rører det mig dybt og kan næsten paralysere.

Tvivl på Gud

Igennem de sidste 3-4 år har tvivlen på Gud været en hyppig gæst i mit liv. Mange dage har jeg følt, at troen rådner op indefra. At min tillid til Gud er væk. At mine overbevisninger er blevet forvirrede og usikre. Jeg er tit i tvivl, om Gud virkelig formår at handle på bøn. Hvor er de overbevisende eksempler på bønnesvar? Jeg er tit usikker på dogmer, jeg før har været skråsikker omkring. Er Bibelen Guds ord? Er Helvede virkeligt? Er Helliggørelse muligt?

Jeg har haft dage, hvor jeg har klappet øjnene ned og sagt for mig selv: “Nu gider jeg ikke mere, jeg kan ikke tro, og jeg vil heller ikke. Kampen er for hård, og jeg er for træt. Nu må dagene gå, én af gangen.” Andre dage har overbevisningen, tilliden og roen skyllet ind over mig, og jeg har følt mig lykkelig og tilpas.

Tvivl tærer

Men tvivlen kommer oftere og oftere på besøg. Den har ligesom slået sig ned, som om den er velkommen. Og det slider og tærrer. Det er svært at være professionel kristen og tvivle på grundlaget. Jeg ved ikke, hvad man gør med det.

Tvivl skal man tale om

Det eneste, der har været til fremgang for mig selv, har været at snakke med andre. At sætte ord på tvivlen, tage ansvar for den og lade den blive modsagt. Udfordret. Min hustru og jeg taler tit om, at tvivl kan smitte, og derfor er det svært at fortælle om den. Men jeg har oplevet, at der ikke er nogen vej udenom. Den artikuleres, for tvivlen henter megen gødning fra et ensomt og isoleret sind.

Som du nok kan fornemme, slutter denne blog ikke i en stor forløsning. Men den slutter med en stille opfordring: Lad ikke din tvivl på Gud drukne i tavshed. Sæt ord på den og lad andre hjælpe. Du overvurderer sig selv, hvis du tror, at du kan fake it ’til you make it. Opsøg kloge folk, lad dem lytte til din tvivl og din angst for at Gud er væk, og lad dem så udfordre, opmuntre og trøste dig.

“Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod, nemlig dem, der tvivler” (Jud 1,22).