Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Andagtsliv som tvivler

Bibellæsning og bønsliv. De gode ingredienser for et sundt hverdagskristenliv. Men som tvivler kan det være svært. Hvad gør man?

Af admin. leder for CTIP, Michael Agerbo Mørch

Som jeg skrev om for et par uger siden, så kører min tro af og til i modvind uden elektrisk hjælpemotor. Det er udfordrende og opslidende. Jeg tror, tvivlen kan tage mange forskellige udtryk, men jeg ved i hvert fald med mig selv, at jeg gerne vil tro. Jeg ønsker at tro.

Hvis andre kom til mig og fortalte om deres tvivl, ville jeg gerne på et eller andet tidspunkt i samtalen opfordre dem til at læse i Bibelen og bede til Gud. Det personlige andagtsliv er de daglige vitaminer til sjælen, og det er vigtigt at få næring nok. I min egen tvivl har jeg dog kæmpet meget med det. Der kan gå måneder imellem, jeg åbner min Bibel eller fletter fingrene. Af og til kan jeg få næsten kvalme bare ved tanken. Ikke kvalme over Gud, Bibelen eller bønnen, men kvalme over at jeg – i min vantro – skal sidde og spille from.

Ånd gennem andres tro

Jeg har ofte hørt folk citere Dietrich Bonhoeffer for noget a la “Gud er stærkere i din broders mund end i dit eget hjerte”. Det er et skørt citat, men jeg har oplevet noget af sandheden i det de seneste år. For nok har jeg ikke villet eller kunnet passe et personligt andagtsliv, men jeg har så til gengæld insisteret på at lade andre vikariere for mig. Jeg har slæbt mig afsted til møder og gudstjenester, som jeg ønskede at flygte fra. Men dér, på bænken eller stolen, har andre lagt røst til en mere sikker tro, end jeg kunne præstere. Jeg har siddet tavst og diskuteret intenst med Gud, mens prædikanter og præster fortæller om Jesus. Jeg har sukket og hulket, når folk har bedt og lagt alt i en Guds hånd, hvis eksistens jeg anfægtede. Men det giver liv!

Jeg kan ikke leve på andres tro, selvfølgelig ikke. Det kan ingen. Men ligesom fysisk syge patienter kan overleve ved, at andre fodrer dem med mad, sådan kan min syge og plagede tro også finde næring ved at blive fodret af andre.

Har du også svært ved at pleje din relation til Gud, fordi det virker hyklerisk og dumt at læse og bede? Så ånd gennem andres tro. Kom afsted i kirken eller missionshuset og lad dig møde af evangeliet. Lad andre kæmpe for din tro, nu du ikke selv kan. Og husk: Gud har magt til at bjærge selv det mest trøstesløse hjerte!