Interview v. Michael Agerbo Mørch og Kristoffer Simonsen med Humphrey Peters, ledende biskop i Church of Pakistan
Her er forfølgelse dagligdag
Pakistan er placeret på en trist 5. plads over de lande, hvor kristne forfølges hårdest. D. 29. maj får vi i Sct. Michaelisgården i Fredericia besøg af biskop Humphrey Peters, der er ledende biskop i Church of Pakistan og har hjemme i en af de nordlige provinser, Peshawar, hvor situationen er mere end barsk. I den anledning fik vi mulighed for at stille ham et par spørgsmål, som vi håber vil give god stof til eftertanke.
Hvorfor er Jesus værd at følge på trods af forfølgelse?
“Man bør forstå forfølgelse fra et andet perspektiv.
For det første bør man ikke overse glæden og velsignelsen ved forfølgelse. Se på hele Jesu liv! Særligt hans sidste dage hvor han blev taget til fange, forhørt og gennemgik megen lidelse uden at være skyldig. Men den triumf og velsignelse, han opnåede efter forfølgelsen, er værd at forstå og bemærke: Vi kristne må forstå, at forfølgelse er en sæd til vækst for den universelle kirke.
For det andet må vi forstå, at Jesus opnåede forherligelsen efter forfølgelsen. Hvis vi ser på Matt 28 og særligt vers 18, så siger Jesus, at magten over hele universet er givet til ham. Og det var på grund af den forfølgelse, han havde gennemgået. Genoprettelse af fællesskabet med Gud er ikke muligt, uden at vi går gennem forfølgelsens prøvelser. Så vi bør se det fra en anden vinkel: At forfølgelse er en sæd til vækst i den globale kirke og at forfølgelse altid efterfølges af herliggørelse og styrkelse af kirken. Så det er værd at følge Jesus. Ingen andre kan garantere os sådan noget.
Alene Jesus er et levende eksempel, et levende udtryk, som giver håb, styrke og særligt en plads i sit rige. For hvis vi ser på Joh Åb 20, står der tydeligt skrevet, at mennesker, der forfølges, skal sidde hos Jesus, når han kommer på tronen, og de skal dømme mennesker sammen med Jesus. Den glæde og velsignelse kan ingen andre end Jesus dele ud af. Og tak Gud for det!”
Hvad er udfordringen for en ikke-forfulgt, vestlig kirke?
“Vesten har sine egne udfordringer, som ikke er lige så voldsomme, men mindst lige så foruroligende. Disse udfordringer kan også forstås som en anden slags forfølgelse, og det omhandler fx:
- Den sekulariserede og manglende religiøse spiritualitet blandt unge, hvor de forsøger at bøje og kompromittere Bibelens sandhed, og hvor der i vid udstrækning bliver gjort grin med den kristne tro. Sådanne tilgange udfordrer den kristne levevis.
- Vi har desuden lagt mærke til, at kristne ofte ikke engang begynder gudstjenesterne med bøn. Vi har også ofte bemærket, at når kristne spiser sammen, så beder de ikke mere. Vi har også lagt mærke til, at man ofte udelader udtryk som ”Kristus er Guds søn” eller ”Universets Herre”, når der tales om Jesus, særligt hvis der er ikke-kristne til stede.
Så forfølgelsen sniger sig ind på mange måder, når den kristne tro bliver kompromitteret. Dette er den største udfordring for kirken i Vesten, og det er den skjulte forfølgelse, som kirken i Vesten må overvinde.”
Hvad kan den vestlige kirke lære af den forfulgte pakistanske kirke?
“Det bedste er uden tvivl, at kirken i Pakistan på trods af forfølgelserne oplever en stor vækst. Kirkerne er fulde hver søndag. 30 % af dem, der er begyndt at gå fast i kirke er unge, og dette var aldrig tilfældet før forfølgelsen tog til.
Det andet meget opmuntrende faktum er, at de unger tager stor del i kirkens udvikling.”
Skifter kirkens rolle, når samfundet bliver fjendtligt?
“Absolut ikke. Det afhænger af de mennesker, der leder kirken. Størstedelen af samfundet generelt er blevet fjendtlig, men kirkens ledelse er dybt involveret i det relationelle samarbejde med ikke-kristne pakistanere for at reducere deres ængstelser, deres frygt og deres uvidenhed om den kristne tro. Det er min faste overbevisning, at kirken skal være i Pakistan, uanset hvordan situationen udvikler sig, for at kirken kan være en kilde til glæde for ikke-kristne. Og her har det stor betydning, at vi arbejder sammen som en global kirke, en krop af Kristus.”
Hvordan missionerer I under forfølgelse?
“Under forfølgelse er der to tilgange:
1. Den ene er, at vi har stort fokus på at holde kontakt med de mennesker, der er en del af kirken, for at give trøst og give fornyet styrke, trods den svære situation. Det er afgørende, at vi står sammen.
2. Det andet er opsøgende dialog med vores ikke-kristne naboer med fokus på, at vi ikke ønsker at gøre forskel på nogen, uanset hvilken religion de tilhører. For vi tror på, at alle er skabt af Gud. Derfor må vi også stå sammen om at værne om hans skaberværk.”
Hvad er den bedste medicin til at modstå forfølgelse?
“Den bedste medicin til at modstå forfølgelse er at kende sin egen styrke. Og vores styrke er at vandre med Gud og bruge tid sammen med ham. Det kan virke som en naiv tilgang, men det er afgørende.”
