Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch
Interviewserie
I en lille serie her på CTIP-bloggen interviewer jeg en række forfattere om deres nyligt udkomne bøger. De får 10 spørgsmål, som de skal svare kort på. Spørgsmålene omhandler bogens baggrund og indhold, og målet er at skabe lidt appetit på de spændende titler.
Forfatter
Jacob Munk er stud.theol. på Menighedsfakultetet i Aarhus. Han har skrevet bogen En langt bedre vej om kønsdebatten og Bibelens syn på seksualitet. Han er desuden medvært på podcasten Eftertanke.
Bogen
Livets træ. At se Gud i evolutionen er udgivet på Forlaget Semper, et nystartet mikroforlag af folkene bag podcasten Eftertanke. Bogen er inddelt i tre dele. Første del er en gennemgang af evolutionsteorien, hvor Munk i selskab med biologen Cæsar indfører i de væsentligste aspekter af teorien og svarer på de hyppigste indvendinger. Anden del handler om teologi, hvor fokus særligt er på 1 Mos 1-3, men også mange tekster i NT, der taler om skabelse, Adam, opretholdelse og mange andre ting. I tredje del kritiseres den filosofiske evolutionisme, som forsøger at bruge evolutionsteorien til at forstå alt i menneskelivet, såsom etik, kunst, mening med livet osv.
Køb bogen til 229 kr. på forlagets hjemmeside, hvor der er flere informationer om bogen (fx indholdsfortegnelse).
Først og fremmest et stort tillykke med en spændende, velskrevet og udfordrende bog, der er et godt indspark til en vigtig debat.
1. Hvad har været din motivation til at skrive bogen?
Mange tak! Jeg havde ærligt talt aldrig troet, jeg skulle skrive en bog om det her emne. I starten af året begyndte jeg at nedskrive mine tanker om emnet, mest af alt for at tænke det igennem selv. Vi tog det tillige op i podcasten Eftertanke, som jeg er en del af, og det udløste slet og ret en lavine af reaktioner. Det var fantastisk at opleve! Det gik op for mig, at vi havde fået italesat et standpunkt, som ikke havde været repræsenteret i den danske debat, og som jeg følte, der var brug for. Derfor besluttede jeg, at den her bog skulle ud.
Som du gentagne gange skriver, har kristne bakset med emnet i mange hundrede år – og mange forskere bruger hele liv på emnet, uden at de nødvendigvis finder fast grund under fødderne. Tidligt i din karriere lægger du nu vægt bag én tolkning og forsøger at skære kagen, selvom dit syn kan anses for kontroversielt i de kirkelige sammenhænge, du kommer i.
2. Hvad har overbevist dig?
Ja, og de forskere har jeg den dybeste respekt for! Jeg har aldrig tænkt, at den her bog skulle kunne konkurrere med Jens Bruun Kofoeds værker f.eks. Den ydmyghed og saglighed, der følger af års forskning, kan jeg ikke hamle op med. Min bog er mere tænkt som en debatbog fra en ung, nysgerrig sjæl. Personligt elsker jeg at læse bøger, der har den der ungdommelige nerve af energi, opdagelseslyst og autoritetsopgør – også selvom det betyder, at nogle af argumenterne måske ikke er helt bullet proof. Det er en del af charmen.
Du bruger synsmetaforen, at ”se” Gud i evolutionen, en del.
3. Hvor grundigt skal man kigge for at se Ham?
Ja, mange af os har nok brug for et par nye briller for at kunne se ham dér. Vi har været vant til at kigge igennem de briller, der har set evolution som en uskøn, brutal og gudløs proces. Det er ateismens briller. Jeg vil hævde, at vi også kan tage et sæt briller på, hvor evolutionen passer perfekt på den Gud, vi møder i Kristus: Han, som kunne klare alt med et fingerknips, men som foretrækker at give afkald, bøje sig ned og tålmodigt arbejde gennem sine skrøbelige skabninger. Er det overraskende, hvis han skulle ønske at skabe dyrelivet gennem en evolutionær proces?
Du trækker på et bredt felt af viden – videnskabelig, teologisk, filosofisk, litterær.
4. Hvad har udfordret dit eget udgangspunkt mest i processen med bogen?
Jeg synes klart, det vanskeligste var at finde en god måde at behandle Adam-figuren på. I Første Mosebog ligner han for mig mest en mytisk arketype, men hvad skal man så stille op, når de senere kanoniske skrifter synes at behandle ham som en historisk person? Det spørgsmål skal have lov til at være vanskeligt. Jeg har givet et bud på, hvordan en arketypisk læsning kan give et sammenhængende svar, men jeg er åben for, at der kan findes bedre modeller.
Tolkningen af bibelteksterne som myter eller tempeltekster anklages af nogen for at være påført teksten på grund af videnskabeligt pres, altså som tolkninger, der aldrig ville været fremsat, hvis ikke evolutionsteorien pressede eksegeterne til det.
5. Hvad tænker du om den tolkning?
Jeg forstår bekymringen, men jeg tror ikke, det er rigtigt. Allerede Augustin og Origenes mente, at de seks dage måtte være Gud, der i et symbolsk sprog forsøgte at forklare det uforklarlige. Tværtimod tror jeg, at de fleste af os intuitivt fornemmer teksternes mytiske præg – blot er vi bange for at følge den fornemmelse, fordi vi fejlagtigt har lært at se ”myte” og ”symbolik” som begreber, der står i modsætning til skriftens autoritet. Desuden synes jeg, det er helt okay, at videnskabelige opdagelser kan korrigere vores tolkninger af Bibelen. Naturen er jo Guds anden bog.
I din udlægning af arvesyndslæren forholder du dig ikke til én af de mest centrale tekster, Ef 2,1-3.
6. Hvordan forstår du den tekst?
Ja, det er en enormt interessant tekst! Den taler om, at synden er forårsaget af en gudsfjendtlig magt. Vi møder samme tanke i dødehavsrullerne. Her kan et skrift som 1QS tale om, hvordan Mørkets Engel hersker i verden og lokker selv pagtsfolket i synd. Efter eksilet har jøderne tilsyneladende fået en erfaring af endnu at være i et åndeligt eksil under en dæmonisk magt. Jeg synes, det er et kraftfuldt billede! Det viser desuden, at arvesynden er mere end en biologisk arv, hvilket gør den lettere at forene med tanken om evolution.
Anders Klostergaard Pedersen fra AU plejer at stramme dit indledende citat fra Theodosius Dobzhansky – ”intet i biologien giver mening undtagen i lyset af evolutionen” – ved at sige: ”Intet giver mening overhovedet undtagen i lyset af evolutionen”. Pedersen hævder altså en evolutionisme, som du afviser i dit afsluttende kapitel.
7. Hvorfor finder du evolutionismen så svag?
Nemlig. En vigtig pointe for mig er, at evolution ikke har nogen betydning for vores forståelse af livets mening, skønhed, Gud, godt og ondt osv. Mange ateister tror, evolutionsteorien kan udgøre et nyt fundament for etikken, men man kan ikke gå fra en beskrivelse af biologiske mekanismer til at sige ”sådan bør vi gøre”. Desuden opfører menneskelige idéer sig helt anderledes end gener, og derfor er det naivt at tro, at vi kan forstå kultur ud fra evolutionsteoretiske metoder. For at sige det kækt uddanner de dårlige præster, historikere og politikere på biologistudiet!
8. Står teologien i din udlægning i fare for at blive en lidt postuleret overbygning, som ikke har megen forklaringskraft, men alene har poetisk eller emotionel kraft (og måske en lidt svækket kraft i sekulariseringens tidsalder)?
Det kan du sige, for pointen for mig er netop, at kristendommen ikke er en biologisk teori. Gud har ikke åbenbaret hvilke mekanismer, der virker i biologiske mekanismer. Heldigvis har kristendommen så enorm en forklaringskraft over for andre og vigtigere aspekter af menneskelivet. Til gengæld tilbyder kristendommen et verdensbillede, det gør det meningsfuldt at prøve at forstå naturen. Ja, evolutionsteorien opstod faktisk ud af nogle teologiske diskussioner i 1800-tallet. På den måde er kristendommen uhyre vigtig for naturvidenskaben!
9. De to mest udbredte kritikpunkter af evolutionsteorien er vel ”irreducibel kompleksitet” og ”mangel på evidens for makroevolution”. Hvad er dine svar på disse indvendinger?
Der er overordentlig god evidens for makroevolution! Hvis man eksempelvis sammenligner menneskets DNA med en vidt forskellig art som delfinen, er variationen præcis, som man skulle forvente, hvis den var resultatet af mutationer. Vi har også adskillige genetiske levn fra funktioner, vi ikke længere bruger, såsom evnen til at lægge æg. Irreducibel kompleksitet er et bedre argument, men vi kender i dag til mekanismer, der kan producere komplekse systemer. Eksempelvis kan vi se, hvordan muterede genkopier har bidraget til at frembringe den berømte bakterieflagel.
10. Nu har du skrevet en bog og lagt op til modsvar og videre fordybelse. Hvordan håber du, debatten bliver i årene, der kommer? Hvad skridt drømmer du om, at kirken tager om dette emne?
Jeg håber, vi giver evolution lov til at være, hvad det er: Et spændende emne, som bibeltro kristne kan være uenige om. Jeg håber også, at vi ikke-biologer vil være ydmyge og ikke bilde os ind, at vi kan modbevise 150 års forskningstradition på baggrund af en enkelt bog, vi har læst. Jeg glæder mig til at læse modsvar til min bog og selv blive klogere, for jeg ved godt, jeg næppe har grebet hele sandheden. Frem for alt håber jeg, unge kristne kan forholde sig mere ubekymret til emnet, uden at føle at kristendommens sandhed står på spil.
