Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch
Jesus kaldte disciple. Og han kaldte sine disciple til at gøre hele verden til sine disciple. Men hvad betyder det? Jeg har igennem flere år været optaget af det spørgsmål, og sammen med Jesper Møberg Sundgaard og Ruben Due Lorentsen har jeg nu skrevet en bog om discipelskab. Den hedder “Jesus uden filter. Discipelskab i hverdagen”, og den udkommer i morgen (31/1) på Logos Media.
Det har været vores ønske at skrive en bog, der er let at læse, men dyb i tanke og bibeltroskab. Vi har forsøgt at tale Bibelens mange gode ord om livet som kristen op, men også turde se Bibelens ærlighed om synd, nederlag og modstand fra verden i øjnene. Vi har ønsket at pege på evangeliet som den eneste bærende kraft i hele discipellivet, men samtidig også fastholde Bibelens tale om, at livet som kristen skal leves ud.
Bogen er på 176 sider fordelt over ti kapitler. Ideen er, at man selv kan læse bogen, men at den også kan anvendes i fx en celle- eller smågruppe, hvor man fra gang til gang læser et kapitel.
Bogen kan købes her: https://lohse.dk/udgivelser-pa-vej/jesus-uden-filter.html
Prisen er 149,95 kr.
Og du kan se bogens forside og indholdsfortegnelse, samt læse indledning og kapitel et her: Uddrag af Jesus uden filter. Forside indholdsfortegnelse indledning og kapitel et