Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Spild ikke de betroede talenter!

Lignelsen om de betroede talenter er en opmuntring i tjenesten og en advarsel mod forsømmelighed.

Spild ikke de betroede talenter!

Refleksioner over Søndag septuagesima Matt 25,14-36. Af lektor Carsten Elmelund Petersen

  1. Talenter gives efter evne

Lignelsen om de betroede talenter har en vis alvor over sig. Det er en lignelse om Himmeriget. Han, der rejste væk og kom igen, er vor Herre Jesus Kristus! Han steg til himmels og kommer igen for at dømme levende og døde. Så bliver det regnskabsdag, hvor der gøres status. Alle de nævnte tjenere i lignelsen kalder ham Herre! Flere af lignelserne om Himmeriget handler om frafaldet blandt dem, som regner sig som Guds børn. Det gælder manden uden bryllupsklædning (Matt 22,1-14), de 5 brudejomfruer uden olie på lampen (Matt 25,1-13) og lignelsen om manden, der spildte sin talent (Matt 25,14-30).

Troslivets basis er, at vi har fået troen, syndernes forladelse og kærligheden givet. Når det er sket, skal vi ikke kede os resten af livet. Herren har opgaver til os. Vi skal forvalte hans formue. Tjenerne fik ikke lige meget, men de var alle betroet noget, som de skulle forvalte. En fik 5 talenter, en fik 2 talenter og en fik blot 1 talent. Talent var den gang en møntenhed, men er nu et billede på alt det, som vi har fået betroet, og som Gud med rette holder os ansvarlig for forvaltningen af.

En formulering i lignelsen går på, at tjenerne fik talenter: ”enhver efter hans evne”. Herren sætter ingen af os på større opgaver, end vores evner og nådegaver rækker til. Når vi har modtaget syndernes forladelse og lever i tro på Jesus, ønsker han, at vi skal være til rådighed for ham i tjeneste, og her gælder det så at tjene på en realistisk måde.

  1. Den store revisor på regnskabsdagen

Troen er en gave, men derefter følger troslivet, hvor der skal kæmpes for at troen kan blive bevaret. Kærligheden er en gave, men derefter følger kampen for at kærligheden kan blive bevaret. Talenterne er gaver og opgaver, som der skal kæmpes for at forvalte på den gode måde. Der skal ikke lægges for meget i tallene 5, 2 og 1 talent. Det afgørende er, hvad de gjorde ved talenterne.

I parallellignelsen om de betroede pund (Luk 19,11-27) er der 10 tjenere, der får et pund hver. Ved regnskabsaflæggelsen er der kun nævnt tre eksempler på tjenere. En tjener fået ti pund ud af det oprindeligt ene pund, en anden tjener har fået fem pund ud af det, og den sidste tjener har ikke sat sit pund i omløb, men gemte det i et klæde, og det mistede værdi pga. inflation. De 7 sidste tjenere, som måske fik et pund til at blive 8, 4 eller 3 yderligere pund, hører vi ikke om.

Talenter bliver givet og skal bruges med ansvar. Og det ansvar skal forvaltes med regnskabsdagen for øje. Hvilke talenter har vi fået givet af Herren, livet, troen, kærligheden, evnerne, nådegaverne, mulighederne? Det blev givet, for vi kunne ikke selv tage det.

Nogle gange er det folk med talent, der bliver mobbet og holdt nede. Janteloven er ofte udtryk for skævvredet beundring og misundelse. Det værste er, når det opleves blandt kristne. Jesu disciple havde det problem med misundelsen og magtkampen. Sådan burde det ikke være. Jesus siger, at man ikke skal stræbe efter magt, men efter at tjene (Luk 22,24-30).

  1. Forvaltningen af talenterne her i tiden får betydning for livet i saligheden

Tjenerne blev lovet løn i himmelen. De kunne ikke fortjene frelsen. Den fik de som gave ved tro på Jesus. Men der er alligevel en sammenhæng mellem livet her og livet efter opstandelsen. Der er mange vidnesbyrd om kontinuitet mellem livet og tjenesten her på jorden og livet og tjenesten i evigheden.

Af lignelsen kan vi se, at de fem talenter, som gives i tilgift til den meget talentfulde mand på regnskabsdagen, får betydning for hans liv og tjeneste efter at være gået ind til Herrens glæde.

Til to af tjenerne siges: ”Godt du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!” (Matt 25,21). De har i deres liv og tjeneste her samlet skatte i himmelen (Matt 6,19-21). Frelsen og troen fik de som ren gave, men deres liv brugte de godt i tjeneste.

Lignelsen er en afspejling af, at vi skal bruge vores liv og tjeneste til at tjene Gud og mennesker, og når Jesus kommer igen for at dømme levende og døde, så adskiller han frelste fra fortabte. De frelste skal gå ind til den evige glæde, men der skal være forskel på opgaverne i den evige salighed. Hvordan vi har forvaltet vores ansvar her i tiden, vil få betydning for, hvor store opgaver vi bliver sat på i det evige liv.

Gud er selv trofast, og han ønsker, at vi skal være lige så trofaste, som det så smukt siges i ”Én ting har Gud sagt, to ting har jeg hørt: Hos Gud er der magt, og: Hos dig, Herre, er der troskab. For du vil gengælde enhver efter hans gerninger” (Sl 62,12-13).

Talenterne er ikke privilegier. Det er en tjeneste, der ikke blev udført her i tiden, men som er vigtig, og som skal udføres i evighedens tid. Gud vil have, at alle tjenesterne udføres. Men han fordeler dem over flere. Gud tildeler tjeneste individuelt, og der er graduering i forhold til evner og ressourcer. Her skal vi lægge mærke til, hvor ofte ordet tjener og tjeneste er brugt i lignelsen.

  1. Synet på Gud spiller ind på forvaltningen

Kristne menneskers syn på Gud spiller ind på tjenesten. Tjeneren med det ene talent gik ikke gik ud i tjenesten. Han betragtede ikke Herren som en Herre! Hans egenrådighed udviklede et forvrænget billede af Gud som streng og ond. Det billede af Gud udvikles ofte blandt folk, der var kommet til tro, men som faldt fra. Det er en helt urimelig beskyldning, han kommer med. Tjeneren var vred over det, han mødte i verden, og var slet ikke taknemmelig over det, han havde fået givet. Men herren havde jo netop sået rigeligt ved at give talenter til forvaltning efter enhvers evne. Herren svarer så: OK, når du mener det, så burde du have sat pengene i banken, så der i det mindste var trukket renter, men det har du heller ikke gjort. Denne tjener får at vide: ”Du dårlige og dovne tjener”. Han var passiv og initiativforladt.

Denne tjener opfattede Gud som kærlighedsløs og uretfærdig. Hans billede af Gud var fejlagtigt. Hvis nogen har det billede af Gud i dag, så kommer billedet næppe fra forkyndelsen. Den understreger Guds kærlighed og generøsitet og fører let til det modsatte problem, at man ikke kan forestille sig Gud som en retfærdig dommer.

I NT-læsningen til Søndag septuagesima hjælper Paulus os. På Areopagus konfronterede han diskussionspartnerne med, at der skulle komme en opstandelse og retfærdig dom, og derfor var det nødvendigt at omvende sig, mens det var muligt (ApG 17,22-34). Kristne kan møde meget uretfærdighed i verden, men må hvile i, at Gud er retfærdig på dommens dag. Gud skal nok holde regnskab med lønnen i himmelen. I mødet med verdens ondskab er det en trøst, at Gud er en retfærdig dommer.

  1. Forsømmelse og svigt i tjenesten koster

Tjeneren med det spildte talent er et advarende eksempel på, at forsømmelighed og svigt i liv og tjeneste får negativ betydning på regnskabsdagen og det, der følger efter. Sagen er jo, at Gud gør sig afhængig af os mennesker i forvaltning af formuen. Så er det også rimeligt, at han tager os alvorligt og møder os med forventninger og krav.

Kierkegaard har i sine notater fra 1852 forestillet sig en fjerde tjener, der ligesom de to første investerede sit talent, men investeringen gik tabt. Det kan ske på finansmarkedet, og så finder denne tjener nåde. Den forestilling kan komme fra Paulus, der mener, at regnskabsdagen skal være en ildprøve, hvor frelsen er grundvolden, Jesus Kristus. Derefter skal ilden prøve, hvordan hver enkelt persons arbejde er. ”Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild” (1 Kor 3,10-15).

Det eksempel fjerner imidlertid fokus fra, at lignelsen opfordrer til seriøsitet i tjenesten. Den, som startede med 5 talenter, endte med at have 11. Tjenesten er aldrig nyttesløs, selv om det nogle gange kan se sådan ud. Men ligegyldighed eller svigt med betroede talenter får konsekvenser.

Kierkegaards tankeeksperiment er ikke gennemtænkt til ende, for hvis det var andre på finansmarkedet, der var skyld i, at tjenerens investering blev ødelagt, hvad så? Det ligger uden for lignelsens horisont – men indenfor Mattæusevangeliets horisont – at bedømme det. Der er mennesker, som med onde handlinger ødelægger og forkorter andres tjeneste. Det sker med chikane, forfølgelse og martyrium. Til sådanne ofre har Jesus et trøstens ord: ”Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer. (Matt 5,11). Det er også en trøst, at den retfærdige dommer holder de skyldige ansvarlig.

Det har betydning, om man fremmer eller hindrer sin egen eller andres tjeneste. Tjenesten for Gud og medmenneske bliver målestok for gudsforholdet. Det fremgår af Jesu ord: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig” (Matt 25,40, 45).

Sammenfatning

Vi tror på et liv før døden, og vi tror på et liv efter døden. Der vil være opgaver begge steder. Som kristne tror vi på et meningsfyldt og opgaveorienteret kristenliv både før og efter døden. Kristenlivet og tjenesten her i livet må ses som en forskole til livet og tjenesten i evigheden. Troskab i tjenesten her fører til større opgaver og ansvar i den evige salighed. På den måde kan man samle skatte i himlen (Matt 6,19-21).