Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Der sker jo ikke noget ...

... og det, der sker, ser meget småt ud - nærmest som et sennepsfrø. Refleksioner over prædiketeksten til søndag sexagesima.

Af Børge Haahr Andersen, rektor

Sexagesima søndag. Mark 4,26-32

Jeg husker fra min barndom på landet, hvordan såtiden om foråret og høsttiden i august-september var en travl tid. Ind imellem var der den lange ventetid fra maj-august, hvor kornet groede i fire måneder, og hvor man over tid kunne se en forskel. Man behøver ikke kende livets og vækstens hemmelighed for at kunne se, at kornet gror. Selv om vi i dag ved meget om celledeling og arveanlæg, har vi det lidt ligesom bønderne på Jesu tid. Vi er tilskuere til noget, vi ikke forstår.

Automatæ – af sig selv

Sådan var det også med Jesus og hans virke. Han viste en flok mennesker i Galilæa i Nordisrael, hvad Guds herredømme går ud på. Det var noget småt og beskedent. En jødisk rabbiner. Nogle tusinder mennesker, når de var flest. Lidt snak, lidt helbredelser, lidt samtale og så en dramatisk afslutning i Jerusalem. Bagefter gik årene, og en kristen kirke bredte sig over hele verden. Ifølge pålidelige tal skulle der i dag blive ca. 63.000 nye kristne pr. dag på verdensplan.

Som kornet vokser af sig selv – automatæ hedder det i den græske tekst – sådan breder Guds rige sig i verden ved, at nye mennesker og folkegrupper begynder at tro på Jesus og følge ham. Og én dag kommer Kristus igen som dommer og frelser og indleder en evighed sammen med os på en nyskabt jord.

At vente tålmodigt

Enhver forkynder og formidler af den kristne tro kan tage lignelsens pointe til sig. Timotheus mor og mormor havde fortalt bibelhistorie for en dreng. Det var ikke noget særligt, blot lidt kvindesnak hjemme i køkkenet. Men Timotheus blev fra barn overbevist om, at Jesus var Messias, opfyldelsen af det Gammel testamentlige håb. Sammen med Paulus kom han til at ændre verden. Det så særdeles småt ud. Timotheus kunne mangle frimodighed og var tilsyneladende ikke så udfarende som Paulus. Men det budskab, han spredte, havde en iboende kraft til at skabe tro og efterfølgere af Kristus. Da Paulus døde cirka år 65, var kirken plantet i store dele af den daværende verden.

Det med at tro på ordets iboende virkekraft og så vente tålmodigt – det er en udfordring i vores tid, hvor ting skal gå hurtigt, og hvor handlingsplaner og konkrete målbare resultater sniger sig langt ind i kirken. Men i Jesu lignelse ligger en motivation til tålmodigt at vente på, at ordet virker og skaber frugter. Selv i den hårde sekulariserede jordbund i Danmark har ordet denne egenskab.

Ja, det ser småt ud

Den anden lignelse tilføjer et andet element. Sennepsfrøet var kendt for sin ubetydelige størrelse. Ligesom man sagde: Hvid som sne, sagde man: Småt som et sennepsfrø, hvad enten det var svigerfars pengepung eller nabodrengens muskler. Det var også kendt, at et lille sennepsfrø kunne blive en flere meter høj køkkenhaveurt, og at dens rødder kunne sprede sig, sådan at et frø blev til en kæmpe beplantning.

Dette billede bruger Jesus for at understrege: Ja, det ser småt ud, hans virke i verden. Nogle ord, nogle tegn, en kort virkeperiode i en afkrog af det romerske rige. Og det ser stadig småt ud. Guds rige i verden. Ganske vist vokser kirken rundt om i verden – nogle steder eksplosivt. Men med 6-7 milliarder mennesker er menighederne hele tiden oppe imod en talmæssig overmagt af nye børn og voksne, som har brug for at høre evangeliet. Ja, det ser småt ud.

Men det bliver stort

Men det skal fuldendes i herlighed, hvor menigheden på ”den store palmesøndag” skal stå som en stor og utallig skare fra alle folkeslag og sproggrupper og prise Gud og lammet. Det startede så småt, men det slutter i herlighed og glæde. Måske sidder der et par kvinder og snakker med et barn om Jesus, sådan som Timotheus mor og mormor talte med en dreng i sin tid. Men Bibelens ord skulle redde Timotheus og menighederne gennem forfølgelsestider og forførelse fra falsk lære og skabe den verdensomspændende kirke, som i tidens fylde skal modtage Kristus, når han kommer i herlighed.

Det er rigtigt. Der sker ikke noget, og det ser så småt ud. Men tag ikke fejl. Det fuldendes i herlighed. Tænk på sædekornets iboende spirekraft. Tænk på sennepsfrøet evne til at spire, vokse og sprede sig.