Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Yahya Hassan om tvivl

Et kort digt fra den afdøde digter affødte strøtanker om tro og tvivl.

Yahya Hassan om tvivl

Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch

Da Yahya Hassan døde for nyligt, gik jeg i gang med at læse hans to digtsamlinger. Jeg forstår hypen. Det er virkeligt gode tekster med en herlig aggressivitet og flotte metaforer. Etisk er det mere problematisk, for teksterne svælger i vulgariteter og voldsforherligelse.

Første bog Yahya Hassan fra 2013 fortæller kritisk om indvandrermiljøet og særligt om det hykleri blandt muslimske mænd, som Hassan har observeret. Man siger ét i moskeen, men gør noget andet i familien og på gaden. Snyd, hor, bedrag, tyveri, løgn og mord – alt er i gryden.

I anden bog Yahya Hassan 2 fra 2019 er fokus på Hassan selv og det omtumlede liv, han levede efter sin berømmelse. Hassan kæmpede med stofmisbrug, psykisk ustabilitet, kriminalitet og vold. Det er fortællinger fra en verden uden håb, og det er digte, der skriger af modløshed i al sin skønhed og voldsomhed.

Her vil jeg blot dele en lille smagsprøve fra 2’eren, fordi det sætter nogle fine ord på tvivlens natur. Hassan var muslim og læste dagligt i koranen, men han levede også et liv, der bestemt var på kant med islamisk etik. Her får vi altså et indblik i, at noget af denne dårlige opførsel havde rod i tvivlen.

VANTRO

JEG BÆRER TROEN SOM TVIVLEN
TVIVLER PÅ TROEN OG TROR PÅ TVIVLEN
VI ER FOR MANGE OM FRELSEN MIN BROR
DET ER FOR SENT AT BLIVE MARTYR BROR
JEG KORSFÆSTER MIT FODFÆSTE I DEN FORHEKSEDE EKSTASE
MIN KÆRESTE FOR VILD I SIN CYKLUS
MENS JEG RENDTE OM HJØRNER MED MIT ÅRHUNDREDE
JEG HAR EN BÆNDELORM I ÅNDEN

Det siges ofte, at tvivl og tro hænger sammen. Hvordan de præcist forholder sig til hinanden, er mindre klart for mig. Men her siger Hassan, at tvivlen kommer indefra. Den æder ånden op fra sindets indre og ikke som konsekvens af et pres udefra.

Jeg delte engang min tvivl med en præst, og han sagde igen og igen, at jeg ikke var nok opmærksom på, at tvivl også er en åndskamp. Selv Hassan troede på en anden gud end mig, minder hans digt mig om, at tvivl også har en rod i et syndigt og ugudeligt hjerte, og derfor må tvivl også bekendes og tilgives.