Fastelavnssøndag: Jesus forudsiger sin lidelse, død og opstandelse – og helbreder en blind mand.
Luk 18,31-43
Af lektor Torben Kjær
God og dårlig teologi
Teksten består af to dele: En lidelsesforudsigelse og en helbredelse. Teksten handler om teologi. Og som næsten altid, når vi taler om teologi, så er der både en dårlig teologi og en god teologi. Disciplene repræsenterer den dårlige teologi. Den blinde repræsenterer den gode teologi.
Konkret forudsigelse af lidelse
Tidsmæssigt er vi på den sidste vandring mod Jerusalem. Vi er mellem Peters bekendelse og indtoget i Jerusalem. I denne periode er der tre store lidelsesforudsigelser. Jesus har tidligere forudsagt sin lidelse men ofte i lidt mere indirekte form, men her får vi tre tydelige forudsigelser af lidelse, død og opstandelse.
Lidelsesforudsigelserne sætter tonen for denne vandring. De er som en mørk skygge over vandringen mod Jerusalem. Noget ubehageligt. Noget man ikke kan slippe af med, fordi Jesus bliver ved med at gentage det. Så det er ikke, fordi lidelsesforudsigelsen rammer disciplene uforberedt. De har hørt den tidligere.
De burde ikke være uforberedte. De burde ikke være overraskede. De burde have accepteret og forstået det. Men det sker ikke. Vi hører det egentlige mærkelige. De fattede det ikke. Ordene var skjulte for dem. De forstod ikke det, Jesus sagde.
Disciplene forstod ikke Jesus
Det var ellers klar tale. Det var helt tydeligt, hvad Jesus sagde. Så de forstod ikke, fordi de ikke ville forstå. Vi ser ofte i evangelierne, at folk ikke forstår Jesus, fordi de har deres egen opfattelse af, hvordan en messias skal være. Så støder de sig på Jesus, forstår ham ikke og forkaster ham.
Vi ser ofte i evangelierne, at disciplene ikke forstår Jesus. De har også deres opfattelse af, hvem Jesus er, men deres opfattelse svarer ikke til hvem, Jesus virkelig er. Deres opfattelse er som et filter, som hindrer dem i, at de ser ham rigtigt, så de forstår ham rigtigt. På grund af det filter bliver Jesus fremmed for dem. Han bliver en fjern Jesus. Han bliver en uforståelig Jesus.
Vi forstår ikke altid Jesus
Det samme sker i dag. Folk – og måske også vi – har deres forståelse af Jesus, og så støder de sig på den virkelige Jesus. Folk – og måske også vi – har nogle filtre, som gør Jesus fremmed, fjern og uforståelig. Og så lever de med en fjern og fremmed Jesus, og ham er der ikke frelse i, fordi de holder ham borte. Eller folk lever med et vrangbillede af Jesus, og ham er der ikke frelse i, for så er han ikke den som skulle dø og opstå for vores skyld.
Omvendelse er for dem – og måske os – at få nedbrudt deres falske forståelseskategorier. Det er at få gennembrudt deres snævre forståelsesfiltre, så de kan se Jesus, som han er, så han bliver virkelig, kommer nær og kan træde ind i deres liv som frelseren.
Hvorfor var det Guds plan, at Jeusu skulle lide og dø?
I lidelsesforudsigelser hører vi, at Jesus skal lide, dø og opstå. Vi hører, hvorfor han skal lide, dø og opstå. Det er Guds plan. Men vi hører ikke, hvorfor det er Guds plan. I de synoptiske evangelier er der forholdsvis få steder, som kaster perspektiv over Jesu død. Der er ordet om, at Jesus er kommet for give sit liv som løsesum for mange.
Der er nadverordet, hvor han taler om sit legeme, som gives for jer. Og om blodet, pagtsblodet, som udgydes for jer. De ord fortæller, at Jesu død er et sonoffer for vores synder. Døden er soning. Døden er udslettelsen af vores synder. Soningen er befrielsen, og det eneste, som kan befri os fra synd, død og dom.
Det er altså ikke klogt at distancere sig fra Jesu, som han virkelig er. Da distancerer vi os fra det offer, som alene kan bringe os nær Gud. Det var lidelsesforudsigelsen. Tekstens ene del.
Den blinde har en god teologi
Den anden del er en helbredelse af en blind. Den blinde repræsenterer den gode teologi. Det er en minimalistisk teologi, og han har sikkert ikke forstået det med Jesu to naturer, det indviklede forhold i den treenige Gud mellem de tre personer, og næppe heller alle aspekter i den stedfortrædende døds betydning.
Det handler om barmhjertighed
Han har næppe styr på de klassiske forsoningsteorier. Men den teologi, han har, er god. Den blinde har forstået det grundlæggende i forholdet til Jesus. Og det er barmhjertighed. Han har hørt nok til, at han ved, at Jesus helbreder af barmhjertighed. Ikke fordi et menneske har fortjent det. På samme måde frelser Jesus os fra synd, død og dom af barmhjertighed. Ikke fordi vi har fortjent det. Basisteologien er god nok.
Det handler om en helbredelse af en blind, og så kan vi forkynde om helbredelse. Gud kan gribe ind og helbrede i dag. Eller Gud helbreder på opstandelsesdagen. Vi kan også læse den slags beretninger paradigmatisk, for de beskriver også det grundlæggende forhold mellem os mennesker og Gud/Jesus. Og når det gælder frelsen, har vi ikke andet at påkalde end Guds barmhjertighed.
Lige så uværdig den blinde var, er vi. Lige så fattig i økonomisk forstand den blinde var, er vi fattige i forhold til Gud. Lige så afhængig af andre den blinde var, er vi afhængig af Jesus. Lige så prisgivet andre menneskers barmhjertighed den blinde var, er vi prisgivet Guds barmhjertighed.
Og det er godt. For når vi forstår det, hindrer det, at vi bliver alt for selvglade. Og så er der ikke noget mere sikkert i denne verden end Guds barmhjertighed.
Den blindes teologi var god nok. Minimalistisk men god. Nu skal det ikke forstås sådan, at vi skal blive der. Vi må godt udvikle os og få styr på teologien. Bare vi ikke glemmer det basale, at vores forhold til Gud beror på barmhjertighed fra først til sidst.
Amen