Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Lønnede kristne? Plusser og minusser

Er lønnet arbejde er en gevinst eller en udfordring for kirken? Det følgende er strøtanker, der bakker op om begge synspunkter, men som alligevel ender med at være et forsvar for det lønnede personale.

Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch 

Med min familie kommer jeg i to kristne fællesskaber: en LM-kreds i Kolding og en folkekirke i Fredericia. Den måde at bygge sin mødepraksis op på er blevet kaldt en “ellipsestruktur”, fordi man egentlig har to brændpunkter, man orienterer sig efter.

Jeg synes, der er fordele ved at have en ellipsestruktur, men også at der er flere fordele ved kun at have ét centrum, så man samler sig i en helmenighed.

Frivillig indsats giver ejerskab

En af de gode ting ved missionshuset er det høje frivillige engagement. Der sker som regel ikke det store, hvis der ikke er nogen, der smøger ærmerne op. Det giver både ejerskab og tilhørsforhold, når man får lov at hjælpe med. Det er også en god måde at bringe en større palet af nådegaver i spil, fordi der er brug for alle hænder, og vi er forskelligt udrustet.

Missionsbevægelserne, måske særligt LM, har altid været kendetegnet af “græsrodstankegangen”. Ideerne og initiativerne skal komme nedefra, og ledelsen er tilbageholdende med at udstikke alt for præcise kursmarkører. Der er meget godt at sige om det, for de fleste oplever et større drive, når man selv får lov at udvikle på ideerne.

Lønnet indsats sikrer kvalitet og stabilitet

Men der er også mininum to gode grunde til, at lønnet personale kan være en gave til en kirke. Mange folkekirker har også frivillige hjælpere, men der er alligevel en stor mængde opgaver, som varetages af lønnede.

  1. Løn er med til at sikre kvalitet
    Der er ingen naturlov her, men det at få løn for et stykke arbejde, det tiltrækker de dygtigste. Et eksempel er lovsang: hvis der følger nogle kroner med, så er det lettere at få de dygtigste musikere og sangere til at bruge (ofte meget) tid på at forberede sig. Ikke kun musikalsk, men også liturgisk (se sig som en del af et større hele) og åndeligt (bøn). Man kan indvende, at vi ikke skal forsøge at skabe en perfekthedskultur i kirken, og det er jeg enig i, men omvendt er det rart for alle, at folk bliver tildelt de opgaver, hvor de har deres styrker. Og løn kan være ansporende for dette.
  2. Løn er med til at sikre stabilitet
    Der er ingen naturlov her, men kirken er ligesom resten af samfundet ramt af mange afbud. Folk tager opgaver på sig, som de alligevel ikke kan overkomme; stress og jag udenfor kirken gør, at man melder fra sine opgaver, ofte i sidste øjeblik. Måske tager man principielt gerne en opgave på sig, men der kunne jo komme noget endnu mere spændende forbi …
    Uanset hvad man mener om lønnet arbejde i kirken, så virker det uomgængeligt, at løn er med til at forpligte folk på deres opgaver. Man møder op, forberedt og klar, og der skal meget til, før et afbud kommer på tale. Det er med til at sikre stabilitet, både i selve arbejdet, men også for de kirkegængere, som benytter sig af kirkens tilbud.

Det er disse to forhold, der gør, at selvom jeg er stor tilhænger af missionshuset, intiativer fra neden, frivilligt engagement, etc., så får jeg mere og mere blik for, at lønnet personale kan være en meget stor gave til kirken.