Af admin. leder af CTIP, Michael Agerbo Mørch
Vurderet fra min stol har vi netop nu den glæde, at den danske musikscene rummer nogle ekstremt talentfulde sangskrivere. Fælles for dem er, at de skriver på dansk. Jeg tænker på navne som Søren Huss, Bisse, Simon Kvamm, Mikael Simpson, Nikolaj Nørlund, Carl-Emil Petersen, Niels Brandt osv. (glemt her er jo så alle de dygtige kvinder, rapperne, de gamle koryfæer m.m.).
Over dem stråler dog Peter Sommer. Manden fra Skanderborg, der blander ironi, melankoli og anekdoter, så de mange ordspil opleves vedkommende. En dygtig sanger er han godt nok ikke, men melodierne er fængende, teksterne skarptskårne og backing-bandet Tiggerne afsindigt groovende.
Hans seneste plade, Elskede at drømme, drømmer om at elske, har sat en ny standard i dansk musik, og pladen er lige dels slidstærk og popaktuel. Kæmpe præstation.
Sandheden gør mig blind
På skivens næstsidste nummer, Mission, åbner Sommer sangen med følgende linjer:
Sandheden gør mig blind
For hva’ andre ser
Næste alle Sommers sange foregår i et univers, hvor kærligheden enten vindes eller tabes. Derfor er sandheden i denne sammenhæng relateret til den “sandhed”, parforholdet har fra jegets side, som altså ikke er hele virkeligheden, men som gang på gang trumfer perspektiverne og gør forholdet skrøbeligt.
Den slags linjer får dog de små grå til at snurre hos mig. For skal vi mosle lidt med linjerne, hvad er det så egentlig for et syn på sandhed, der pibler frem her? Kan sandheden gøre én blind? Giver det overhovedet mening at sige?
Måske skal man fortolke det sådan, at det er min sandhed, der gør mig blind. At sandheden afhænger af perspektivet, og sandheden derfor per definition kan tage sig forskellig ud alt efter position. Det kan også være, ideen er, at sandheden får nuancer, alt efter hvorfra man ser, og at problemet opstår, hvis man tager sin egen nuance som det fulde billede?
Sandheden gør mig fri
Alligevel kommer det ikke helt i mål. Det lyder måske víst, men det er forkrøblet. Sandheden, endda markeret som en bestemt form, sandheden, er ikke perspektivafhængig. Sandhed betyder, at noget stemmer overens med virkeligheden. Sådan definerer ordbogen det:
Sandhed: det at indholdet i et udsagn eller en tankegang stemmer overens med virkeligheden eller tingenes virkelige væsen.
Så giver det ikke mening at sige, at sandheden gør mig blind. Så gør sandheden mig seende.
I Bibelen er sandheden både en person og en række udsagn. Jesus er selv sandheden (Joh 14,6) og hans ord er sandhed (Joh 17,17). Prøv evt. at slå ordet “sandhed” op i Bibelen. Der er ekstremt mange udsagn knyttet til det ord.
Jesus selv er sandheden. Sandheden gør mig seende, og derfor er sandhed tæt knyttet til metaforen “lys”. Det er vel også derfor, Jesus kan sige om sig selv: “Jeg er verdens lys” (Joh 8,12). At følge Jesus er at være i lyset, som leder på vejen frem. Det gælder jo også for hans ord (Sl 119,105). Derfor kunne man også indsætte “sandheden” i stedet for “Sønnen” i Joh 8,36, så verset ville lyde: “Hvis altså Sandheden får gjort jer frie, skal I være virkeligt frie”, for der er et 1:1-forhold mellem Sandheden og Sønnen (jf. også Joh 8,32).
Vi kristne kan desværre hovmode os, så vi bliver ukærlige, arrogante eller selvtilstrækkelige overfor dem, der endnu ikke kender Sandheden. Det må vi bekende og lave om på. Men det er ikke sandhedens skyld, for den gør os ikke blinde, men seende. Sandheden låser os ikke fast, men gør os frie.
